Oversigt over forskningsbidrag, jubilæumsskrifter m.m. med relation til Rosenius

Udarbejdet af Flemming Kofod-Svendsen, kofodsvendsen@gmail.com

Vi er som bekendt alle på en eller anden måde præget af den baggrund, vi kommer fra. Jeg er opvokset på Bornholm i et hjem, der var aktivt med i Evangelisk Luthersk Missionsforening med tæt kontakt til Bibeltrogna Vänner. Det betyder, at jeg er opvokset med bøger inklusive jubilæumsskrifter fra denne åndelige sammenhæng. I nærværende oversigt over skrifter med relation til Rosenius, vil der derfor uden tvivl mangle relevante skrifter og tidsskriftartikler, som jeg desværre endnu ikke har kendskab til. Derfor har jeg anført min mailadresse efter mit navn som opfordring til enhver, der kommer til at arbejde med denne oversigt om at orientere mig om fejl og mangler ved oversigten. Ligeledes vil jeg være taknemmelig for at blive gjort opmærksom på bøger og tidsskriftartikler med relation til Rosenius, der bør stå på denne oversigt. Jeg håber, denne oversigt løbende kan blive forbedret og opdateret, så den kan blive et nyttigt arbejdsredskab for enhver, der ønsker adgang til mere viden om Rosenius og hans store åndelige betydning.

Introduktion

Biskop i Härnösand Ernst Lönegren (1862-1937) udtalte følgende i sit skrift om Carl Olof Rosenius (1816-1868): ”Alltmer oförbehållsamt erkännes det numera, att efter reformationen sannolikt ingen svensk man på det rent andliga området utövat inom vårt land ett mera omfattande och djupgående inflytande än Rosenius. I detta omdöme enas båda vänner och motståndare.”¹

Gustaf Brandt tilsluttede sig Lönegrens vurdering i sit udkast til en Rosenius-biografi ved at understrege, at den ”evangeliska väckelse”, som Rosenius på en særlig måde var leder af, gennemtrængte det svenske folk på en måde, som ikke var sket siden reformationen.²

Professor Hjalmar Holmquist (1873-1945) udtrykte sig meget på linje med biskop Lönegren med følgende ord: ”Allmera erkännes det, att efter reformationen ingen enskild svensk man övat ett så omfattande och djupt inflytande på vårt folks religiösa och delvis allmänna fysionomi som Rosenius.”³

Teol.dr. Sven Lodin (1896-1964) beskrev i sin biografi om Rosenius, hvordan Rosenius store betydning primært skete gennem hans skrifter, der byggede på hans artikler i Pietisten, ikke alene i de nordiske lande, men også oversat til engelsk, tysk og russisk og oversat af ydremissionærer i mange lande i Afrika og Asien.⁴ Lodins biografi om Rosenius er for øvrigt for nylig blevet oversat til tysk.⁵ Om den globale spredning af Rosenius’ skrifter henvises tillige til Allan Hofgrens biografi i Svenskt Biografiskt Lexikon.⁶

Tidligere professor i systematisk teologi Aleksander Radler (f. 1944) karakteriserede i sin bog om kristendommen idéhistorie Rosenius’ betydning på følgende måde:

Uppbyggelseförfattaren Rosenius har utanför Sverige haft sin största betydelse hos ”bornholmarna” i Danmark och i delar av den finländska väckelserörelsen. Även i Nordamerika, Afrika och de tysktalande länderne har hans skrifter mött intresse. I Sverige är hans inflytande stort; han torde kunna betraktas som den viktigaste svenska väckelsepredikanten. Han har fått stor betydelse för bland annat Evangeliska Fosterlandsstiftelsen, Evangelisk Luthersk Mission − Bibeltrogna Vänner, Östra Smålands missionsförening och Jönköpings missionsforening. Som teolog har han imidlertid fram till i dag uppmärksammats mycket litet utanför Skandinavien och som forskningsobjekt varit en angelägenhet för några få specialister. Även när man betraktar den svenska Roseniusforskningen kan man säga att han i den vetenskapliga teologin inte varit föremål för ett intresse som motsvarar hans stora kyrkohistoriska betydelse.⁷

Også i danske kilder findes der dokumentation for den betydning, Rosenius har haft for den åndelige udvikling i Danmark. Det fremgår blandt andet af de jubilæumsskrifter og den Rosenius-antologi Rosenius i Danmark, der senere vil blive omtalt. Som en introduktion skal blot nævnes den bibliografi over Rosenius’ skrifter udgivet på dansk, som er publiceret i Kirkehistoriske Samlinger.⁸ Mange tidligere vækkelsesledere er næsten glemt, idet deres skrifter ikke genoptrykkes og derfor så godt som ikke læses mere. Det er anderledes med Rosenius, idet hans skrifter stadig genoptrykkes og læses på mange forskellige sprog verden over i næsten alle verdensdele 150 år efter hans død. Det er en begrundelse for at udarbejde denne oversigt over forskningsbidrag, jubilæumsskrifter og større artikler i relation til Rosenius og hans virkningshistorie. I denne oversigt er der et righoldigt kildemateriale til at få øget viden om Rosenius og hans store betydning.

I Danmark er næsten alle skrifter af Rosenius udgivet af Luthersk Missionsforening og Evangelisk Luthersk Missionsforening, men der findes flere vidnesbyrd om, at disse skrifter er læst uden for de to rosenianske foreninger.

Forskningshistorie

Rosenius døde den 24. februar 1868, men allerede inden året var gået, udkom den første biografi om ham.⁹ Biografien fremtrådte anonymt, men der er almindelig enighed om, at den er udarbejdet af Rosenius’ mangeårige privatsekretær og medhjælper ved redigeringen af Pietisten og Missions–Tidning Amy Moberg (1826-1905) og hans nære medarbejder forfatteren Lina Sandell (1832-1903).¹⁰ Det er en meget betydningsfuld biografi, der fortsat er en vigtig kilde for al Rosenius-forskning, blandt andet fordi den bringer vigtige oplysninger om Rosenius’ barndom og åndelige udvikling og uddrag af en række breve fra hans egen hånd.¹¹

En række afhandlinger hovedsagelig disputatser, men også kortere bidrag

1. I serien ”Skrifter till 1800-talets kyrkohistoria” udsendte Ernst Lönegren i 1913 som nr. 5 i serien sit skrift om C.O. Rosenius.¹² Det var den første mindre afhandling, der blev udgivet om Rosenius. Lönegren gav først en kort skildring af Rosenius’ opvækst og understregede så, at det især var gennem sit opbyggelige tidsskrift Pietisten, at Rosenius formidlede den evangeliske vækkelse ud over hele Sverige. I sin beskrivelse af Rosenius’ budskab betonede Lönegren, at Rosenius flittigt havde studeret Luthers skrifter, så hans forkyndelse både skriftligt og mundtligt var præget af den ægte lutherske understregning af syndernes forladelse ved troen på Jesus Kristus, synderes frelser. Dette var efter Lönegrens vurdering hemmeligheden bag den stærke gennemslagskraft, som Rosenius havde.

2. Det næste skrift om Rosenius var E. Berglunds bog fra 1914, hvor han gav en sammenlignende fremstilling af Henrik Schartau (1757-1825) og Carl Olof Rosenius, der begge har haft stor betydning i svensk kirkehistorie.¹³

3. Man kan med en vis ret sige, at Gustaf Brandt skabte begyndelsen til et videnskabeligt arbejde om Rosenius. Han begyndte med en Rosenius-biografi i 1915, der imidlertid kun blev til et udkast.¹⁴ Dog fremførte Brandt i dette udkast nogle væsentlige pointer om den religiøse situation ikke alene i Sverige, men i hele Vesteuropa. Brandt påpegede, at der rundt omkring i Europa var en reaktion mod oplysningstidens udtyndede rationalistiske kristendomsforståelse og et ønske om at vende tilbage til Luther med den gammellutherske hovedtanke: Retfærdiggørelse ved tro. Samtidig var dette ønske om at vende tilbage til Luther sammenkædet med forskellige former for pietistisk aktivisme og livsstilstænkning. I den senere del af udkastet fokuserede Brandt på Rosenius’ barndom, ungdom og den åndelige krise i begyndelsen af studieopholdet i Uppsala, som bragte ham i kontakt med metodistlederen George Scott (1804-1874). Ifølge Brandt hjalp Scott ikke alene Rosenius ud af hans åndelige krise, men han var også med til at føre Rosenius ind i den svenske lægmandsforkyndelse. Til sidst satte Brandt Rosenius i relation til herrnhutismen og den finske præst og vækkelsesleder Fredrik Gabriel Hedberg (1811-1892).

4. Brandts egentlige forskningsbidrag var hans disputats fra 1918 om Rosenius’ forkyndelse.¹⁵ Som kildemateriale for sin afhandling analyserede han hver eneste årgang af det religiøse tidsskrift Pietisten, som Rosenius redigerede og udgav i årene 1842-1868. De første numre i 1842 dog sammen med George Scott. Derudover inddrog Brandt cirka 130 bevarede utrykte prædikenudkast, som Rosenius havde benyttet til de prædikener, han gennem en årrække havde holdt i Bethlehemskirken. Desuden benyttede Brandt til sin homiletiske undersøgelse mange af de bevarede breve fra Rosenius’ hånd. I den første hoveddel af sin afhandling analyserede Brandt indholdet i Rosenius forkyndelse, hvor han primært fokuserede på forsoningen og helliggørelsen. I afhandlingens anden hoveddel analyserede han Rosenius’ prædikestil, som han vurderede ud fra forskellige synsvinkler.

5. I 1922 udgav Sven Lodin sin første bog om Rosenius’ liv og forkyndelse.¹⁶ I sin disputats fra 1933 og sin store biografi fra 1956 uddybede Lodin alt, hvad han skrev i sin første biografi.

6. I sit bidrag til festskrift til Magnus Pfannenstill i 1923 skrev Hjalmar Holmquist om C.O. Rosenius’ universitetsår.¹⁷ Holmquist beskrev de forskellige grunde til, at Rosenius aldrig fik den ønskede teologiske uddannelse og blev præst i Svenska Kyrken. I den sammenhæng beskrev Holmquist, hvordan tyskeren D. Fr. Strauss’ (1808-1874) bog ”Leben Jesu” var blevet færdig i 1836 og oversat og udgivet på svensk netop efteråret 1838, hvor Rosenius efter planen skulle påbegynde sine studier. Bogen vakte stor debat på Uppsala teologiske fakultet, og Holmquist nævnte, at få bøger i det 19. århundrede havde skabt så megen sjælekrise som Strauss’ bog, der tolkede evangeliernes Jesusbillede som et produkt af mytedannelse. I den antologi som blev udsendt til minde om 200 året for Rosenius’ fødsel¹⁸ beskrev professor em. Oloph Bexell sin vision for kommende udfordringer for forskning af Rosenius. Da fokuserede han især på det spørgsmål, hvorfor Rosenius ikke fik gennemført sit teologiske studium som planlagt og blev præst i Svenska Kyrkan.¹⁹

7. Gunnar Westin, ”Ett okänt Rosenius-brev”, Kyrkohistorisk Årsskrift 26, (1926), 354-58.

8. Den næste disputats om Rosenius’ teologi udkom i 1928 10 år efter Brandts afhandling og omhandlede forståelsen af forsoningen hos Rosenius og hans efterfølger som redaktør af Pietisten Paul Petter Waldenström (1838-1917).²⁰ Metodisk inddelte Olsson sin afhandling i følgende fire hoveddele: I. Gud såsom försoningens subjekt. II. Människan såsom försoningens objekt. III. Kristi gärning såsom Guds största försoningsgärning. IV. Kristi gärning såsom det kristna livets ständigt verksamma motiv. Under hver af de fire hoveddele foretog Olsson en sammenlignende undersøgelse af Rosenius, Waldenström, Luther, Hollatius (Hollaz, 1648-1713) fra den lutherske ordodoksi og Albrecht Ritschl (1822-1889). Derefter afsluttede han hver hoveddel med en sammenfatning.

9. I 1930 udsendte teol.dr. Alexander Rydberg et kirkehistoriske studie, som han havde fremlagt på et præstemøde i Karlstad 20.-22. august 1929. I afhandlingen foretog Rydberg en sammenligning af Henric Schartau og Carl Olof Rosenius, hvor han især fokuserede på, hvad der egentlig adskilte de to vækkelsesledere.²¹

10. Gunnar Westin, ”Brev från C.O. Rosenius till Amerika”, Kyrkohistorisk Årsskrift 30, (1930), 239-348.

11. Gunnar Westin udgav i 1930 C.O. Rosenius’ breve til F.G. Hedberg forsynet med indledning og noter.²²

12. Gunnar Westin udgav i 1931 C.O. Rosenius’ breve til hans venner i Amerika.²³

13. Fem år efter Olssons afhandling udsendte Sven Lodin i 1933 sin afhandling²⁴, hvor han i modsætning til sine forgængeres homiletiske og dogmatiske indfaldsvinkler havde valgt en mere kirkehistorisk tilgang, idet han skildrede det åndelige miljø, Rosenius var opvokset i, hans åndelige udvikling i barndom og ungdom, indtil han overtog redaktionen af Pietisten i foråret 1842.

14. I 1936 udgav Axel Johansson sin disputats om frelsesbegrebet hos Rosenius.²⁵ I sine metodeovervejelser beskrevJohansson, hvorfor han mente, at Brandt og Olsson i deres disputatser havde valgt en for snæver tilgang til Rosenius og derfor ikke tilstrækkelig klart havde indfanget hele Rosenius’ teologiske tænkning. Det ville Johansson råde bod på ved at tage udgangspunkt i, hvad han kaldte ”Frälsningsbegreppet hos Carl Olof Rosenius”. Dernæst redegjorde Johansson for, at han for at løse den opgave, han havde beskrevet, især ville undersøge de dele af Pietisten, som var, hvad han kaldte ”av frälsningsdidaktisk innebörd”.²⁶ Dette uddybede Johansson ved at beskrive, at han ønskede at analysere Rosenius’ forfatterskab ud fra følgende tre overordnede temaer: I. Frälsningsteologien. II. Trosteologien. III. Helgelseteologien. Som afslutning og som en slags konklusion på sin afhandling bragte Johansson følgende afsnit: Rosenius’ egen kamp mod ”lag” och lönetanke.

15. I 1937 i Nordisk Teologisk Leksikon skrev Per-Olof Sjögren en artikel om Carl Olof Rosenius.²⁷

16. I 1938 udsendte Alexander Rydberg et kirkehistorisk studie af Rosenius’ teologiske udvikling, virke og kirkehistoriske betydning.²⁸

17. I 1944 udgav den højkirkelige teol.dr. Gunnar Rosendal (1897-1988) sin forståelse af lov og evangelium hos Rosenius ud fra læsning af hans Dagbetraktelser.²⁹Rosendal lod sin bog om Rosenius indgå som nummer fire i en serie, han kaldte ”Rätte lärare”. Dette begrundede Rosendal på denne måde. Rosenius var ikke præst, han stod ikke i den apostoliske succession, han var ikke ordineret, men Rosenius ”är en evangelisk profet, en nytestamentlig profet, en profet efter det att profeterne slutat att tala, en profet efter den profetiska tidsåldern. Men sådana profeter har det alltid funnits i Kyrkan, både män och kvinnor, över vilka Herrens Ande har vilat och till vilka kallelsen har kommit: ’Predika!'”³⁰

18. Erik Gustafsson, ”Några dokument belysande C.O. Rosenius’ förbindelse med Hans Henrik von Essen och Tidaholmsväckelsen”, Kyrkohistorisk Årsskrift 50, (1950), 251-260.

19. I 1953 udgav Per-Olof Sjögren sin disputats om anfægtelsen ifølge Rosenius.³¹ I sin indledning til afhandlingen redegjorde Sjögren for, at en teologisk analyse af begrebet anfægtelse kunne ske ud fra fire synspunkter: ”Subjektets, objektets, medlets, målets”. Ud fra denne definition inddelte Sjögren anfægtelsen i to kategorier, som han dels kaldte ”kärleksanfäktelse” og dels ”trosanfäktelse”.³² Ud fra disse definitioner undersøgte Sjögren forståelsen af anfægtelsen i kirkehistorisk perspektiv, hvor han særligt undersøgte Rosenius og placerede ham i den brede kirkehistoriske kontekst.

20. I forbindelse med Evangeliska Fosterlands-Stiftelsens 100-års jubilæum i 1956 anmodede bestyrelsen teol.dr. Sven Lodin om at udarbejde en biografi over Rosenius’ liv og gerning, hvor Lodin også beskrev Rosenius’ fortsatte kirkehistoriske indflydelse.³³

21. Per Hulthén udforskede gennem en årrække den kirkelige situation i Sverige i midten af 1800-tallet for at kunne fremlægge ny viden om nyevangelismens begyndelse og fremvækst i Sverige.³⁴

22. Nils Rodén, ”Skotska frikyrkans inflytande på svenskt fromhetsliv vid mitten av 1800-talet. I”; ”Skotska frikyrkans inflytande på svenskt fromhetsliv 1855-1857. II”; ”Skotska frikyrkans inflytande på svenskt fromhetsliv 1857-1866. III”, Kyrkohistorisk Årsskrift 56 (1956), 139-171; 58 (1958), 111-142; 62 (1962), 68-109.

23. I 1962 udsendte Lauri Huovinen sin disputats om genfødelsen i C.O. Rosenius’ teologi, men eftersom afhandlingen ikke er oversat, og undertegnede ikke forstår finsk, er Huovinens opus ikke analyseret til denne forskningsoversigt.³⁵

24. I 1968 udsendte Nils Dahlberg nogle breve af Rosenius med kommentarer, som ikke tidligere havde været publiceret.³⁶

25. I 1972 udsendte Ture Lindholm sin disputats, hvor det var hans ambition at pege på de grundlæggende træk ved Rosenius’ teologiske tænkning.³⁷ Lindholm understregede i sin indledning til afhandlingen, at der allerede var udgivet en række afhandlingen om Rosenius. Han nævnte Brandts homiletiske om Rosenius forkyndelse, og de følgende fire systematiske afhandlinger: Olsson om forsoningen, Johansson om frelsesbegrebet, Sjögren om anfægtelsen og Huovinen om genfødelsen. Lindholm argumenterede for, at eftersom de hver især havde anlagt et bestemt dogmatisk tema som udgangspunkt og hovedområde for deres undersøgelse, havde de hver især blokeret for at fremstille de grundlæggende træk og helhedssynet i Rosenius’ teologi. I beskrivelsen af sin afhandlings problemformulering argumenterede Lindholm for, at Rosenius havde et grundlæggende enkelt teologisk system. Lindholm beskrev så, at det først var i de ledende artikler i Pietisten årgang 10 (1851), årgang 11 (1852) og årgang 12 (1853), at Rosenius var kommet til fuld klarhed over sit teologiske system, der i de første 9 årgange af Pietisten havde været under udvikling. I sin afhandlings første hoveddel udfoldede Lindholm, hvad han forstod ved Rosenius’ enkle system, som meget kort beskrevet var opbygget omkring begrebet ”gudsbelätet” eller den ”delaktighet av Guds natur”, som Gud i skabelsen indblæste i Adam og ”Kristus, det andra gudsbelätet”. Denne Rosenius’ ”gudsbelätestanke” blev derefter bestemmende for forfatterens samlede fremstilling, som han inddelte i følgende hovedafsnit, idet han under hvert afsnits tema beskrev, hvordan det havde været i Rosenius’ tidlige forfatterskab, og hvordan tankegangen blev i Rosenius’ færdigt udbyggede system: I. Rättfärdiggörelsen och pånyttfödelsen. II. Den pånyttfödda människan, den nya människan, det återupprättade gudsbelätet. III. Helgelsen. IV. Lagen. V. Anfäktelsen. VI. Rosenius i förhållande til samtida religiösa rörelser, som han närmast kom i kontakt med.

Lindholm konkluderede sin afhandling med følgende ord: ”Rosenius framstår såsom en med avseende på åskådning helt originell företrädare för svensk väckelsefromhet under 1800-talet”.³⁸

26. I 1981 udgav Harry Lenhammer sine studier i svenske religiøse tidsskrifter eller opbyggelsesmagasiner, hvor han blandt andet havde undersøgt Pietisten fra dens første udgivelse i 1842 og til dens ophør i 1918.³⁹

27. I 2000 i Svenskt Biografiskt Lexikon tegnede Allan Hofgren et portræt af Rosenius med vægtlægning på hans kirkehistoriske betydning.⁴⁰

28. I dagene 20.-21. april 2010 indbød ELM-BV og EFS i fællesskab til et forskersymposium på Johannelunds teologiska högskola. Temaet var situationen inden for den rosenianske vækkelsesbevægelse i perioden 1890-1920 og dannelsen af Missionsselskabet Bibeltrogna Vänner 1911. De foredrag, der blev holdt på symposiet, blev efterfølgende yderligere bearbejdet og samlet i en antologi.⁴¹ Hver artikelforfatter var alene ansvarlig for sit eget bidrag, ligesom antologiens enkelte bidragydere ikke nødvendigvis var helt enige i, hvordan den rosenianske vækkelsesbevægelses historie og udvikling skulle forstås eller beskrives.

29. I 2014 havde LarsOlov Eriksson en artikel om Rosenius i Svensk Frikyrkolexikon.⁴²

30. Den 3. og 4. februar 2016 − den 3. februar var 200-årsdagen for Rosenius’ fødsel − indbød Johannelunds teologiska högskola og Svenska kyrkohistoriska föreningen til et symposium under overskriften ”Rosenius 1816-2016 − teolog, författare, själavårdare”. Med LarsOlov Eriksson og Torbjörn Larspers som redaktører blev symposiets foredrag efterfølgende udgivet som en Rosenius-antologi, hvor titlen var symposiets tema.⁴³ Antologien bestod af fem dele. I første del blev der tegnet et personportræt af Carl Olof Rosenius og der blev givet en skildring af, hvad der prægede den tid, han virkede i. I anden del blev Rosenius beskrevet som bibeludlæggeren, Luthertolkeren, sjælesørgeren og missionsmanden, hvor han var en markant inspirator for ydre mission. I tredje del blev der redegjort for Rosenius’ betydning i Amerika, Finland, Danmark og Norge. I fjerde del blev først Rosenius’ mødevirksomhed i Stockholm beskrevet i relation til dagældende Konventikelplakat og dernæst, hvordan hans husandagtsbog – Rosenius Dagbetraktelser – forholdt sig til hans artikler i Pietisten. I femte og sidste del var der dels refleksioner over Rosenius’ betydning i dag og dels tanker for yderligere forskning over Rosenius.

31. I en antologi fra 2018 blev det dokumenteret, at Rosenius havde haft både regional, national og international betydning.⁴⁴ Professor ved Umeå universitet, phil. dr. Daniel Lindmark (f.1960) gav et billede af det åndelige liv i Västerbotten, hvor han især beskrev, hvilken betydning læsningen af Rosenius’ skrifter havde haft.

Docent i GT ved Uppsala universitet og pensioneret lektor ved Johannelunds teologiska högskola, teol. dr. LarsOlov Eriksson (f. 1950) beskrev Rosenius’ mange forskellige arbejdsopgaver som stadsmissionär i Stockholm, ligesom han kommenterede fem tidligere ukendte privatbreve af Rosenius.

Phil. dr. Kjell Söderberg (f. 1941) beskrev både den engelsk-amerikanske åndelige betydning for vækkelsen i Sverige, Rosenius’ forskellige kontakter til engelsk og amerikansk kirkeliv og endelig, hvordan den store svenske udvandring til USA fik til følge, at Rosenius’ blad Pietisten og hans skrifter blev kendt i USA.

Der er endvidere skrevet en række disputatser og større afhandlinger, hvor Rosenius ikke er afhandlingens hovedperson, men hvor afhandlingen enten giver vigtig baggrundsinformation for den evangeliske vækkelse, han stod som leder af, eller har relation til hans teologi og kirkehistoriske indsats, og hvor dermed hans virkningshistorie indgår som en del af afhandlingens samlede tema.

1. I 1925 udgav Ernst Newman sin afhandling om de nordskånske vækkelser i 1800-tallet. Skåne var et af de områder i Sverige, hvor nyevangelismen havde sin største gennemslagskraft.⁴⁵

2. I 1925 udgav Hilding Pleijel sit værk om Herrnhutismen i Sydsverige, hvor han beskrev, hvordan herrnhutismen i Sydsverige havde været med til at berede vejen for den senere nyevangelisme.⁴⁶

3. I 1929 udgav Gunnar Westin sin afhandling om George Scott og hans virksomhed i Sverige.⁴⁷ Allerede det forudgående år havde han udgivet en større bilagsdel til selve afhandlingen.⁴⁸ I den afhandling blev der givet væsentlig baggrundsinformation for Rosenius’ senere virke.

4. I 1931 udgav Ernst Newman ”Hedbergianismen” i Sverige, hvor han dels beskriv Hedbergs betydning for svensk kirkeliv og dels publicerede en række bevarede breve af Oscar Ahnfelt, Anders Wiberg og brødrene Gustaf og Per Palmquist til F.G. Hedberg. Disse breve er værdifulde bidrag til forståelsen af spændinger inden for nyevangelismen.⁴⁹

5. I Bengt Sundklers disputats fra 1937 om Svenska Missionssällskabet,⁵⁰ der omhandlede perioden i svensk kirkeliv fra få år før Rosenius’ offentlige fremtræden til få år efter hans død, blev der givet værdifuld hjælp til at forstå og perspektivere Rosenius’ kirkehistoriske indsats herunder hans indsats til fremme af ydre mission som redaktør af Missions-Tidning.⁵¹

6. Nils Rodén, ”Herrnhutismen i Norrland”, Kyrkohistorisk Årsskrift 38, (1938), 160-204.

7. I sit værk fra 1939 om ”Gemenskaps- och Frihetssträvanden i svenskt fromhetsliv 1809-1855” gav Ernst Newman værdifuld baggrundsviden om nogle af forudsætningerne for den senere nyevangelismes fremvækst.⁵²

8. I sin disputats fra 1939 gav David Lindquist en værdifuld information om den svenske andagtslitteratur under den periode, han kalder Stormaktstidevarvet. Dermed kan man stifte bekendtskab med noget af den andagtslitteratur, der efterfølgende har præget svensk kristendom.⁵³

9. I 1941 skrev Nils Rodén sin afhandling om herrnhutiske og nyevangeliske vækkelsesbevægelser i Linköpings stift indtil 1856.⁵⁴ Rodén undersøgte først, i hvilken udstrækning herrnhutismen var kommet til at præge Linköping stift. Dernæst beskrev Rodén, hvordan Rosenius’ blade Pietisten og Missions-Tidning vandt udbredelse i Linköping Stift.

10. I sin afhandling fra 1941 om Gustaf Emanuel Beskov (1834-1899) og nyevangelismen⁵⁵ gav Gunnar Wikmark en fremstilling af en af Rosenius’ nære medarbejdere, der i de stridigheder, der opstod efter Rosenius’ død, fastholdt og kæmpede for den grundholdning og de intentioner, som Rosenius selv havde stået for; det gjaldt for eksempel i spørgsmålet om forsoningslæren og indstillingen til Svenska Kyrken.

11. I sin disputats fra 1944 gav Bengt Hellekant værdifuld kendskab til hvilken engelsk opbyggelseslitteratur, der var kommet i svensk oversættelse og dermed efterfølgende havde præget svensk kristendom.⁵⁶

12. William Bredberg var i sin disputats fra 1948 om P.P. Waldenströms verksamhet till 1878 optaget af spørgsmålet om Svenska Missionsförbundets opståen. I den sammenhæng behandlede han blandt andet forståelsen af kirkesynet, nadversynet og forsoningen inden for nyevangelismen i de sidste år af Rosenius’ liv og de følgende ti år efter hans død, indtil dannelsen af Svenska Missionsförbundet i 1878.⁵⁷

13. I sin afhandling fra 1949 om embedet i den svenske kirke⁵⁸ var det Ragnar Askmarks (1914-1983) målsætning at give en kirkehistorisk fremstilling af embedsforståelsen i den svenske kirke. Han tog udgangspunkt i reformationens forståelse af kirkens embede, og derefter undersøgte han ortodoksiens og pietismens embedsforståelse med tilhørende praksis.

14. Nils Rodén, ”Herrnhutisk och luthersk i det norrländska nyläseriet”, Kyrkohistorisk Årsskrift 50, (1950), 74-141.

15. I 1950 skrev Gunnar Wikmark om Gustaf Emanuel Beskows liv og virke.⁵⁹

16. I sin disputats fra 1951 behandlede Karin Dovring striden i forbindelse med Sions sånger og nærtstående sangsamlinger.⁶⁰

17. I 1952 udgav Allan Sandewall (1915-1987) sin afhandling om separatismen i Norrland 1820-1855, hvori han fremstillede og analyserede nogle af de åndelige strømninger, som tidligt havde gjort sig gældende i Rosenius’ hjemegn, og som Rosenius selv som nyevangelismens åndelige leder måtte forholde sig til.⁶¹

18. I 1953 udgav Henrik Gladh sin bog om Lars Vilhelm Henschens betydning for religionsfriheden i Sverige.⁶²

19. I 1955 udgav Martin Gidlund sin bog om kirke og vækkelse i Härnösands stift fra den tid, Pietisten begyndte at udkomme.⁶³

20. I 1958 skrev Carl Henrik Martling (1925-2017) sin disputats om nadverkrisen i Karlstadts Stift.⁶⁴ Han påviste med udgangspunkt i detaljerede undersøgelser fra Karlstadt Stift, hvordan de store religiøse vækkelser mange steder skabte en krise i nadverfejringen i Svenska Kyrkan. I flere tilfælde blev debatten om nadverfejringen en medvirkende årsag til frikirkedannelse. Han vurderede ”Kyrkoprincipen contra sektprincipen.” Det er væsentligt at inddrage undersøgelser af svensk kirkeliv og kirketænkning fra netop den periode, hvor Rosenius og hans Pietisten for alvor fik gennemslagskraft i det svenske folk.

21. ”Till 100-årsminnet av KONVENTIKELPLAKATETS upphävande 1858” blev der udsendt en antologi, der ud fra forskellige vinkler beskrev, hvilke skygger Konventikelplakaten havde kastet over de åndelige bevægelser i Sverige.⁶⁵

22. Erik Wallgren undersøgte i sin disputats fra 1959⁶⁶, hvordan samfundstænkningen var i Swensk Kyrkotidning i årene 1855-1863. Derunder fokuserede Wallgren på, hvordan Swensk Kyrkotidning

havde præget svensk kirkeliv i de år, hvor Kyrkotidningen udkom.

23. 20 år efter sin disputats skrev Nils Rodén i 1961sin biografi om Hans Jacob Lundborg, der var initiativtager til oprettelsen af Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen.⁶⁷ Selv om Lundborg var afhandlingens absolutte hovedperson, behandlede Rodén også kirkesynet inden for nyevangelismen, og hvordan Rosenius medvirkede ved dannelsen af Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen.

24. I sin disputats fra 1962 om kirke og mission⁶⁸ videreførte Tore Furberg det arbejde, som Bengt Sundkler havde fremlagt i sin disputats fra 1937 om Svenska Missionsssällskapet 1835-1876. Furberg skildrede, hvordan Svenska Kyrkan fra 1874 begyndte at drive ydre mission i modsætning til udviklingen i Norge og Danmark, hvor ydre mission fortsat blev udført af pietistisk inspirerede ydre missionsselskaber. I sin afhandling redegjorde Furberg også for, hvad etableringen af en officiel ydre missions indsats fra Svenska Kyrkans side fik af følger både for svensk kirkeliv i almindelighed og for Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen i særdeleshed.

25. I 1962 udgav Sven Gustafsson sin disputats om nyevangelismens kirkekritik, hvor han først skildrede kirkesynet og kirkekritikken hos lederne af den tidlige nyevangelisme. Det gjaldt blandt andet C.O. Rosenius og H.J. Lundborg. Derefter redegjorde Gustafsson for, hvordan kirkesynet og kirkekritikken udviklede sig inden for nyevangelismen, så der blev en indre konflikt inden for nyevangelismen. Resultatet blev, at de meget kirkekritiske endte i en separation fra Svenska Kyrkan.⁶⁹

26. I sin afhandling fra 1963 om Hans Henrik von Essen og den nyevangeliske konventikelvirk-somhed⁷⁰ beskrev Per Erik Gustafsson, hvordan en person fra den svenske overklasse blandt andet ved møde med Rosenius og Ahnfelt blev engageret i nyevangelismen og dens konventikelfromhed, og hvilke følger det fik.

27. Bror Walans disputats fra 1964 om menighedsforståelsen i Svenska Missionsförbundet kan på flere måder ses som en fortsættelse af Bredbergs tidligere afhandling. Dog fokuserede Walan mere specifikt på menighedsforståelsen, ligesom han var optaget af at undersøge menighedsforståelsens udvikling i Svenska Missionsförbundet i årene efter etableringen i 1878.⁷¹

28. I sin afhandling fra 1968 om Waldemar Rudin (1833-1921)⁷² behandlede Bengt Åberg Rudins teologiske udvikling og tænkning under tre hovedpunkter. I det indledende kirkehistoriske hovedpunkt beskrev Åberg først baggrunden for evangelismen, som han derefter udfoldede, og hvor han omtalte, at Rudin havde været i Evangeliska Fosterlands-Stiftelsens tjeneste i årene 1859-1869, først som expeditionsföreståndere og derefter som missionsföreståndare, hvor han imidlertid søgte sin afsked, eftersom han teologisk fjernede sig fra EFS. I det andet hovedpunkt analyserede Åberg systematisk udviklingen i Rudins teologiske tænkning under overskriften Individualitet och universalitet. I afhandlingens tredje hovedpunkt underkastede Åberg Rudins ”nye teologi” en kirkehistorisk analyse ved at perspektivere den i relation til samtidens kirkeliv.

29. I sin disputats ”Den nya sången” fra 1973 analyserede Sven-Åke Selander, hvilken indflydelse de angelsaksiske vækkelsessange havde haft på vækkelser, herunder den rosenianske vækkelse, i Sverige.⁷³

30. I 1977 udgav Sture Järpemo sin disputats, hvor han for perioden 1771-1858 undersøgte dannelsen af en række religiøse selskaber og foreninger i Stockholm. Dermed gav hans afhandling nyttig baggrundsinformation for den vækkelse, der voksede frem med Rosenius, og som efterfølgende blev delt op i forskellige fraktioner.⁷⁴

31. I sin disputats fra 1977 Organisation och bekännelse beskrev Karl Axel Lundqvist Evangeliska Fosterlands-Stiftelsens forhold til Svenska Kyrkan i perioden 1890-1911. Baggrunden for afhandlingen var, at der var sket en aktivering af det kirkelige menighedsarbejde og en teologisk nyorientering i Svenska Kyrkan. I afhandlingen undersøgte og vurderede Lundqvist, hvordan EFS analyserede og agerede på denne udfordring.⁷⁵

32. I sin disputats fra 1979 om ”EFS samfundsproblematik 1940-1972” under titlen Predikant Pastor Präst behandlede Henry Wiklund EFS’ menighedsforståelse i en senere periode af foreningens historie og forholdet til Svenska Kyrkan. Han skildrede EFS’ nye udfordringer blandt andet den voksende sekularisering, og hvordan EFS reagerede på udfordringerne.⁷⁶

33. I sin disputats fra 1980 analyserede Inger Selander motiv og symboler i den frikirkelige sang, hvor hun også inddrog sange fra nyevangelismen.⁷⁷

34. I sin bog Folkväckelse i Sverige fra 1994gav forkynderen og samfundsforskeren Knut Kjellberg både baggrundsviden til folkevækkelsen og en beskrivelse af de forskellige aktører med interessante perspektiveringer – alt sammen med Svenska Missionsförbundets briller.⁷⁸

35. I Torbjörn Larspers’ licentiatafhandling fra 2003 var fokus, hvordan man ud fra et regionalt perspektiv etablerede et samarbejde med den landsdækkende bevægelse Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen.⁷⁹

36. I sin disputats fra 2003 fokuserede Stefan Gelfgren på forholdet mellem vækkelse og sekularisering i Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen i årene 11857-1910.⁸⁰

37. Fil.dr. og docent i litteraturvidenskab Gunnar Hallingberg gav i sin bog Läserna fra 2010en analyse af de vækkelsesfolk, der ikke alene læste meget i Bibelen og forskellige andagtsbøger, men som også sang meget og tillige havde en høj arbejdsmoral. Gennem flere analyser påviste Hallingberg, at disse vækkelsesmennesker var med til at skabe det moderne Sverige.⁸¹

38. I sin disputats fra 2012 behandlede Torbjörn Larspers den udfordring, at Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen som landsbevægelse ønskede på en gang at fastholde en luthersk profil og samtidig give de regionale bevægelser en udpræget grad af autonomi.⁸²

39. Gennem fem foredrag om ”Folkläsning och folklig fromhet” tegnede professor Daniel Lindmark et billede af læserne i Norrland, hvor det væsentligste til forståelse af Rosenius’ baggrund var Lindmarks beskrivelse af, hvordan læserne læste og tolkede Luther.⁸³

40. I skriftet Ingångar till norrländsk kyrkohistoria⁸⁴ gav fire lærere ved Umeå Universitet (en professor og tre lektorer) ud fra både en idehistorisk, en religionsvidenskabelig, en litteraturvidenskabelig og en kirkehistorisk tilgang en alsidig fremstilling af læserne og den nordlandske vækkelse, som Rosenius voksede op med og blev en del af.

Norge

D3en første nordmand, der mere videnskabeligt undersøgte Rosenius’ teologi, var den senere professor i kirkehistorie Carl Fr. Wisløff (1908-2004). I sit første præsteembede lærte han ifølge egne ord at læse Rosenius af et af menighedens kvindelige medlemmer.⁸⁵ Denne læsning fik til følge, at Wisløff gennem årene dels udgav fire mindre afhandlinger om Rosenius’ teologi og dels i årene 1946-1947 udsendte et værk i tre bind på i alt 875 sider med uddrag af Rosenius’ samlede skrifter sprogligt forenklet og moderniseret.

1. Den første afhandling, Carl Fr. Wisløff udgav om Rosenius, var fra 1946. Her behandlede han Rosenius’ syn på helliggørelse. Han fokuserede blandt andet på den grundtanke hos Rosenius, at hvis samvittigheden ikke var fri ved troen på Kristus, så skete der ingen bibelsk helliggørelse hos den enkelte kristne.⁸⁶

2. I den næste afhandling om Rosenius fra 1949 vurderede Wisløff Rosenius’ holdning til verdensretfærdiggørelseslæren. Ifølge Wisløffs opfattelse var Rosenius klart afvisende.⁸⁷

3. I 1959 blev Sven Lodins biografi om Rosenius oversat til norsk.⁸⁸

4. I festskriftet til Carl Fr. Wisløffs 70-års fødselsdag havde Gunnar Prestegård en artikel om roseniansk forkyndelse. Prestegård tog udgangspunkt i den teologiske uenighed mellem pastor J.C.H. Storjohann og klokker Johannes Jørgensen.⁸⁹

5. I den tredje afhandling fra 1990 beskrev Wisløff arven fra Rosenius.⁹⁰

6. I den fjerde afhandling fra 1993 beskrev Wisløff Rosenius som sjælesørger, hvor Wisløffs konklusion var, at Rosenius primært øvede sjælesorg gennem sin forkyndelse.⁹¹

7. I bogen Vækkelsesretninger i norsk kirkeliv gav dr.theol. Godvin Ousland en karakteristik af rosenianismen, ligesom han beskrev dens fremvækst og udbredelse i Norge.⁹²

8. I Norsk Kirkehistorie III omtalte Carl Fr. Wisløff også rosenianismen og beskrev dens indgang og fremgang i Norge, ligesom han beskrev de spændinger, der enkelte steder opstod.⁹³

9. I Norge er der ikke skrevet nogen disputats om Rosenius’ teologi og kirkehistoriske virke. Men i 1950’erne var cand.theol. Konrad Stormark i gang med en afhandling om nyevangelismen med særligt henblik på læren om verdens retfærdiggørelse. Stormark indsamlede et betydeligt kildemateriale, men måtte opgive sit projekt. I 1981 udsendte han som bog et uddrag af sin materialesamling, hvor han først beskrev herrnhutismen i Sverige som en del af baggrunden for Rosenius, og dernæst skildrede rosenianismen og hedbergianismen i Finland.⁹⁴ Bogen gav megen nyttig information, men fremtrådte som det, den var: en materialesamling.

10. I 2010 skrev Sverre H. Skilbreid ”Masteravhandling i kristendomskunnskap ved NLA Høgskolen, Sandviken, Bergen”. Under overskriften ”Helgelsens sanna Hemlighet” havde Skilbreid udarbejdet en systematisk behandling af Rosenius’ forståelse af helliggørelsen.⁹⁵ I sin fremstilling lagde Skilbreid stærkt vægt på, at Rosenius i sin teologiske udvikling var stærkt præget af Luther, selv om Rosenius ifølge Skilbreid også havde modtaget impulser fra pietisme og herrnhutisme.

11. I 2013 skrev Egil Sjaastad en artikel om roseniansk sjælesorg. Sjaastad foretog en undersøgelse af, hvordan rosenianeren Gudmund Vinskei øvede sjælesorg, når han besvarede breve til unge mennesker i ungdomsmagasinet Ungdom og Tiden.⁹⁶

12. I 2017 beskrev Egil Sjaastad, hvordan Lina Sandell forstod og formidlede forsoningen i sine sange.⁹⁷

13. I 2018 vurderede Egil Sjaastad, hvordan Lina Sandell i sine sange forstod og beskrev Guds almagt.⁹⁸

Finland

Selv om Rosenius ikke blev medvirkende årsag til nogen foreningsdannelse i Finland og derfor ikke omtales som en af lederne i for eksempel 100 års jubilæumsskriftet for Svenska Lutherske Evangeliforeningen,⁹⁹ der havde Fredrik Gabriel Hedberg (1811-1892) som sin lærefader, er Rosenius ikke desto mindre omtalt af forskellige finske forskere.¹⁰⁰ Ingvar Dahlbacka har beskrevet Rosenius’ forhold til Finland.¹⁰¹

1. I sin disputats om den evangeliske bevægelse i Svenska Österbotten i perioden 1845-1910 beskrev Ingvar Dahlbacka ikke alene Fredrik Gabriel Hedbergs store betydning for hedbergianismens opståen og udvikling i det område, han undersøgte. Han omtalte også, at læsning af Rosenius’ artikler i Pietisten, og at man havde sunget sange fra Andeliga Sånger (Ahnfelts Sangbog)¹⁰², havde fremmet hedbergianismen i Svenska Österbotten.¹⁰³

2. I Kyrkohistorisk Årsskrift fra 1928 skrev professor Martti Ruuth en artikel, hvor han sammenlignede Frederik Gabriel Hedbergs og Carl Olof Rosenius’ teologiske positioner. Han fandt mange lighedspunkter, men betonede tillige, at mens Hedberg havde taget et markant opgør med pietismen, ønskede Rosenius også at lade sig inspirere af pietismen. Ruuth refererede desuden flere breve mellem Rosenius og Hedberg, der dokumenterede de nuanceforskelle, der bestod mellem de to vækkelsesledere. Endelig foretog Ruuth en sammenligning af Pietisten med Hedbergs blad Evangelisten også udgivet i Sverige, der viste, at Hedbergs blad havde en mere radikal profil. Til sidst nævnte Ruuth, at Rosenius havde fået blivende åndelig betydning i Finland dels ved at årgange af Pietisten under navnet ”Evangeliska Budbäraren” blev udgivet i Finland, dels ved at årgange af Pietisten blev udgivet på finsk tillige med Rosenius’ Husandagtsbog. På den måde havde Rosenius spillet en formidlende rolle mellem den pietistiske og evangeliske retning.¹⁰⁴

3. I Kyrkohistorisk Årsskrift 1929 publicerede professor Martti Ruuth de ”Anteckningar”, som den daværende studerende M. Roslin foretog af samtalerne mellem Rosenius og Hedberg under dennes ophold hos Rosenius i Stockholm i dagene 28. juli-14. august 1846. Dette referat afslører de spændinger, der bestod mellem Rosenius og Hedberg, hvor Rosenius frygtede for, at Hedberg havde en tendens til antinomisme, mens Hedberg omvendt frygtede for, at Rosenius ikke havde frigjort sig fuldstændig fra pietismens tilbøjelighed til lovtrældom og derfor ikke var kommet igennem til fuldstændig evangelisk frihed.¹⁰⁵

Tyskland

1. I Realencyklopädie für protestantiche Theologie und Kirche skrev professor Fredrik Nielsen i 1897 under navnet bornholmerne en artikel om, hvordan Rosenius’ forkyndelse havde fået indgang og fremgang i Danmark.¹⁰⁶

2. I Die Religion in Geschichte und Gegenwart havde Stocks i 1927 artiklen Bornholmer (Möllerianer).¹⁰⁷ Stocks betegnede Bornholmerne som en dansk sekt, stiftet af grovsmeden Chr. Møller fra Bornholm, der i 1864 gik over fra Trandberg til Rosenius, hvorefter han i 1869 grundlagde Luthersk Missionsforening til Evangeliets fremme i Danmark. I 1876 havde man bygget et stort missionshus i København. Stocks nævnte, at der i 1881 i Nordslesvig var opstået en tilsvarende forening, hvis blad hed Hirtenstimme. Rosenius’ skrifter Hemmeligheder i Lov og Evangelium oversat til tysk Geheimnisse in Gesetz und Evangelium stod centralt sammen med Bibelen og den lutherske bekendelse. Som karakteristika for bornholmerne blev nævnt, at de lærte verdensretfærdiggørelse, at også det døbte menneske forblev præget af Djævelens billede (Teufelsbild), samt at troen kun var en forsandtholden af den tilbudte syndsforladelse. Helliggørelsen spillede en tilbagetrukken rolle. Bevægelsen var delt i to fløje. Den ene var inspireret af Chr. Bau (1856-1897) og var ”praktisch antinomistisch, hyperlutherisch”. Den anden fløj, de oprindelige møllerianere, blev karakteriseret med følgende ord: ”Wiedergeburt = Bekehrung, Sakramente Nebensache”.¹⁰⁸

Danmark

1. Første gang Rosenius blev vurderet i et dansk teologisk tiddsskrift var i 1872, da sognepræst, senere dr. phil. Chr. L. Nielsen skrev en anmeldelse og nogle bemærkninger til C.O. Rosenius’ Hemmelighede. i Lov og Evangelium og Chr. Møllers skrift Er Daabspagten Veien til Himlen eller er Christus?¹⁰⁹ Nielsen gav en grundig indføring i Rosenius’ forkyndelse og trak flere positive ting frem fra hans evangelieforkyndelse, men han havde to hovedindvendinger. Den ene indvending udsprang af, at han havde læst svenskeren Listovs bog ”Læseriet, Separatismen og Reformen af Statskirken i Sverig”. Nielsen indrømmede, at der intet stod om Rosenius i Listovs fremstilling, og han var tydeligvis uvidende om, at Rosenius havde taget et klart opgør med separatismen i Norrland, men ikke desto mindre antog Nielsen, at Rosenius stod separatisterne nær, og i det lys læste og kritiserede han Rosenius for folkekirkekritik. Hans andet kritikpunkt gik på Rosenius radikale forkyndelse af syndefaldets følger og afvisning af, at mennesket havde en fri vilje. Havde Nielsen været fortrolig med Luther, ville han have bemærket, at alt, hvad Rosenius sagde om syndefaldet og dets følger, var afskrift af Luthers formuleringer i hans store Genesiskommentar,¹¹⁰ så Rosenius med dagens målestok ville være blevet beskyldt for at have præsteret et plagiat. Nielsen drog den konsekvens af sin kritik, at han fastslog, at Rosenius’ manglede syn for en aktiv helliggørelsesundervisning.

2. Professor Peder Madsen (1843-1911) holdt i 1879 et foredrag i Roskilde Præstekonvent: ”Bornholmerne eller den saakaldte Lutherske Missionsforening”. Foredraget blev efterfølgende publiceret i Dansk Kirketidende og senere genoptrykt.¹¹¹ Madsen havde meget positivt at sige om Rosenius, selv om han efter Madsens vurdering var for ensidig og for passiv i sin undervisning om helliggørelsen. Derimod havde Madsen intet positivt at sige om de danske epigoner, der i deres ensidighed gjorde dogmer af mesterens lidt tilspidsede udtryk. Professor P.G. Lindhardt beskrev i Den Danske Kirkes Historie, hvordan Peder Madsen havde tabt en magtkamp til Indre Missions formand Vilh. Beck og fortsatte med følgende bemærkning: ”Madsen søgte forfærdet at redde situationen, skrev endda (for at vinde Indre Mission der frygtede konkurrencen) et usædvanlig bittert skrift mod ”bornholmerne” og fornyede alle de gamle anklager imod dem, og ved sin hadefulde og overdrevne polemik fik han Kirkerådet til at fratage dem det kolportageprivilegium der specielt var Indre Mission en torn i øjet”.¹¹²

3. Sognepræst Harald Georg Saabye (1838-1919) udgav i 1884 en bog om sekterne i Danmark, hvor det ene kapitel havde overskriften ”Møllerianerne”.¹¹³Saaby gav en kirkehistorisk skitse begyndende med Peter Christian Trandberg (1832-1896), der i sin studietid var blevet påvirket af Søren Kierkegaard (1813-1855). Dernæst beskrev han Trandbergs vækkelsesforkyndelse på Bornholm, hans kontakt med frimenighedspræst N.P. Grunnet og dermed bruddet med folkekirken og dannelsen af en bornholmsk frimenighed i samarbejde med Grunnets lutherske frikirke. Trandberg ansatte nogle unge medhjælpere som evangelister, hvor den betydeligste var smeden Chr. Møller (1834-1907). Møller og flere andre af lægprædikanterne blev så vundet for Rosenius’ forkyndelse, hvis budskab de nu forkyndte. Det skabte strid i Trandbergs frimenighed. Fra januar 1865 udgav Møller ifølge Saaby Naadens Budskab [det rigtige navn var Budskab fra Naadens Rige]. Derefter begyndte Møller at oversætte de opbyggelige artikler i Rosenius’ blad Pietisten, som under navnet Hemmeligheder i Lov og Evangelium udkom i 1868. Ifølge Saabye behandlede Møller Trandberg meget dårligt, hvorefter Saabye skildrede magtkampen mellem Trandberg og Møller i dramatiske vendinger, men tilføjede, at Trandberg i 1866 fik kontakt med V. Birkedal (1809-1892) og nærmede sig grundtvigianismen, hvad Trandbergs pietistiske menighed misbilligede. Nogle gik over til Møller, mens andre meldte sig ind i folkekirken. I 1872 blev Trandbergs frimenighed omdannet til en valgmenighed inden for folkekirken. I 1877 nedlagde Trandberg sit embede og holdt afskedsprædiken. Dernæst fastslog Saabye, at det er ”uimodsigeligt, at det er den Trandbergske Frimenighedsbevægelse, som har affødt Møllerianernes for Folkekirken fordærvelige Sekt. Dannelsen af denne Sekt foregaar i Kampaarene 1864 til 1867. Saa kommer Udbredelsen fra sidstnævnte Aar af.”¹¹⁴ Saabye beskrev, at Luthersk Missionsforening til evangeliets fremme i Danmark blev oprettet 1869, og i 1876 byggede man et stort missionshus i København. I sin vurdering af Luthersk Missionsforening refererede Saabye Chr. L. Nielsens fire kritikpunkter i sin bog fra 1870, Nielsens kritik af Rosenius markante tale om syndefaldets følger fra hans anmeldelse i 1872 og endelig inddrog Saabye professor Madsens kritik af Rosenius og især hans efterfølgere for manglende syn for helliggørelsens betydning.

4. L. Koch gav i Fra Grundtvigianismens og Den Indre Missions Tid 1848-1898 fra 1898 en fremstilling af Luthersk Missionsforening, som især var inspireret af sognepræst Saabyes og professor Madsens fremstilling af Bornholmerne/Møllerianerne.¹¹⁵ Koch understregede, at Rosenius fremhævede den frie og uforskyldte nåde i Kristus som den eneste frelseskilde og førte en kraftig kamp mod selvretfærdigheden i enhver skikkelse. Koch betonede, at Rosenius’ grundholdning blev af Møller drevet til yderligheder. Koch karakteriserede Trandbergs forkyndelse med ordene: ”Den havde et stærkt pietistisk og lovmæssigt præg”.¹¹⁶ Bornholmernes forkyndelse havde ifølge Koch følgende særkende: ”Guds nåde tilhører alle mennesker, både bodfærdige og ubodfærdige; alle eje nåden, men ikke alle nyde den; de troende vide, at de er Guds børn, de andre er det ogsaa, men vide det ikke.[…] Ogsaa efter at du er bleven troende, bliver dit hjærte lige ondt, råddent, vederstyggeligt, urent”.¹¹⁷ Koch tilføjede så, at man havde aldrig hørt om ”antinomistiske udskejelser i partiet”.¹¹⁸

5. I Kirkeleksikon for Norden, hvis fire bind blev udgivet i årene 1900-1929, blev der under overskrifterne ”Bornholmerne”, ”Hans Christian Møller”, ”Carl Olof Rosenius”, ”Jonas Sandell” og ”Peter Christian Trandberg” informeret om Rosenius forkyndelse og dens indgang og fremgang i Danmark.¹¹⁹

6. Michael Neiiendam (1895-1962) havde i sin bog Frikirker og Sekter fra 1958 et kapitel med overskriften Luthersk Missionsforening − missionerende lægmandsforening indenfor folkekirken. Her gav Neiiendam en på kildestudier velafbalanceret kirkehistorisk fremstilling af Luthersk Missionsforening.¹²⁰

7. I 1987 udgav fhv. domprovst P. Verner Hansen (1909-1996) Født på ny. Om Carl Olof Rosenius.¹²¹I sin indledning skrev Hansen: ”Nærværende arbejde udgiver sig ikke for at være videnskabeligt. Det bygger på Rosenius’ egen produktion og hans omfattende brevsamling samt på tidligere kirkehistorisk forskning og systematisk bearbejdelse af Rosenius’ forkyndelse.”¹²² Hansens bog var med hans egne ord ”et forsøg på at tegne et billede af Rosenius og hans tid samt at give en redegørelse for hans kristendomssyn og den teologiske grundopfattelse, som indgår deri”.¹²³ I sin bog gav Hansen en meget omfattende beskrivelse af de mange og undertiden noget forskelligartede opbyggelsesforfattere, som Rosenius gjorde brug af i sit redaktionelle arbejde med Pietisten.

Selv om forfatteren ikke selv vil betegne sit arbejde for et videnskabeligt værk, og selv om bogen mangler nogle formelle krtiterier på en videnskabelig afhandling, indeholder bogen faktisk ny viden om for eksempel Rosenius’ brug af en lang række teologer og åndelige ledere i sin redaktion af Pietisten.

8. Professor Jens Bruun Kofoed (f.1963) udarbejdede i 1988 som stud.theol. ved Det Teologiske Fakultet i København en kirkehistorisk emneopgave om Rosenius med særlig henblik på hans forståelse af eskatologien.¹²⁴ Kofoeds konklusion: Rosenius’ syn var, at Kristi genkomst ville ske pludseligt, som en tyv om natten. Rosenius afviste tanken om et jordisk, tusindårigt freds- og herlighedsrige (chiliasmus crassus). Med Jesu genkomst ville den yderste dom følge, og Jesus skulle først opvække de hellige døde, og sammen med de levende troende bortrykke dem til en evig herlighed. Umiddelbart efter, uden en mellemliggende periode, skulle de uretfærdige døde opvækkes og bortvises til evig fortabelse, der essentielt bestod i total gudsforladthed. Rosenius var overbevist om, at polariseringen mellem troende og ikke-troende ville blive kraftig før Jesu genkomst, og at de sidste tider for kirken derfor ville blive både prøvelsens og frafaldets tid med store trængsler for de troende. Samtidig så Rosenius frem til en masseomvendelse blandt jøderne, der ville blive til stor velsignelse blandt de troende. Jødernes omvendelse betegnede Rosenius som ”afslutningsstykket” i Guds frelsesplan, det sidste bevis på ”Guds Ords sandhed” umiddelbart inden Jesu andet komme og den yderste dom.

9. Sognepræst Thorkil Lundberg (f. 1960) udarbejdede i 1989 som stud. theol. ved Det Teologiske Fakultet i København en emneopgave i faget dogmatik om Rosenius’ syn på helliggørelse.¹²⁵

10. Professor, dr.theol. Finn Rønn Pedersen (f.1959) udarbejdede i 1990 som stud.theol. ved Det Teologiske Fakultet i København en specialeafhandling i faget dogmatik om C.O. Rosenius’ syn på læren om universel retfærdiggørelse.¹²⁶ Pedersen konkluderede Rosenius’ syn i fire punkter: 1. Rosenius tog gennem hele sin virksomhedsperiode principielt set afstand fra en klassisk lære om universel retfærdiggørelse i henhold til en definition, Pedersen havde formuleret tidligere i afhandlingen. 2. Samtidig lå Rosenius ofte i sine fremstillinger – også i udpræget teoretisk-teologiske udredninger – meget tæt på læren om universel retfærdiggørelse. 3. På trods af Rosenius’ principielle stillingtagen findes der – gennem hele hans forfatterskab – enkelte udtalelser i forbindelse med den praktiske forkyndelse og sjælesorg, som isoleret betragtet er ensbetydende med en lære om universel retfærdiggørelse. 4. Rosenius’ standpunkt i forhold til læren om universel retfærdiggørelse, der kan karakteriseres af en spænding mellem punkt et på den ene side og punkt to og tre på den anden side, hænger nøje sammen med hans midterposition i brydningen mellem pietistisk og herrnhutisk kristendomsforståelse.

11. Den første danske disputats, hvori der blev givet en fremstilling af Rosenius’ teologiske virke, var Elith Olesens (1922-2016) afhandling fra 1996, hvor han undersøgte amerikansk indflydelse på dansk kirkeliv omkring år 1900.¹²⁷ I et selvstændigt kapitel i afhandlingen fremstillede og vurderede han nyevangelismen i Norden, idet han begyndte med at skildre baggrunden for Rosenius’ virke ikke mindst herrnhutismen. Derefter udfoldede Olesen sin forståelse af Rosenius’ teologi og beskrev hans nøglerolle i nyevangelismens fremvækst. Han skildrede også nuancerne inden for nyevangelismen og beskrev, hvordan det med kredsen omkring Rosenius’ efterfølger som redaktør af Pietisten P.P. Waldenström kom til et brud, der resulterede i dannelsen af Svenska Missionsförbundet. Olesen beskrev også Rosenius’ nære medarbejder Oscar Ahnfelts (1813-1882) samarbejde med den norske præst G.A. Lammers, der brød med den norske kirke og dannede en frimenighed. Ahnfelt blev påvirket af Lammers frikirketanker, men Ahnfelts frikirketænkning blev kraftigt neddæmpet, da Lammers selv vendte tilbage til den norske kirke. Olesen skildrede derefter nyevangelismens indgang i Danmark og Chr. Møllers centrale rolle som leder af Luthersk Missionsforening oprettet i 1868. Olesen beskrev også de indre brydninger og spændinger, der opstod i Luthersk Missionsforening i 1880’erne blandt andet grundet angloamerikansk indflydelse, hvilket førte til en sprængning og dannelsen af Evangelisk Luthersk Missionsforening i årene 1889-1992.

12. I 2000 havde Rune Söderlund i Bornholmske Samlinger artiklen ”Svensk evangelisk väckelse på Bornholm”,¹²⁸ hvor Söderlund dels gav en kort skitse af Rosenius’ teologi og dels kort skildrede, hvordan Rosenius’ teologi prægede den evangeliske vækkelse på Bornholm.

13. Mikkel Vigilius (f. 1963) udsendte i 2005 sin ph.d.-afhandling, hvor han udfoldede, hvordan det 19. århundredes vækkelsesbevægelser i Norge, Sverige og Danmark havde udmøntet sig i en mangfoldighed af opbyggelige fællesskaber og forsamlinger, som for en stor dels vedkommende organiserede sig under selvstændige former inden for nationalkirkerne.¹²⁹ Vigilius fremstillede og vurderede især kirketænkningen hos de respektive vækkelsesledere i de forskellige lande, herunder vurderede Vigilius Rosenius og hans danske discipel Chr. Møller.

14. På Nordvecks konference i Christiansfeld den 25.-27. august i 2005 holdt professor, dr.theol. Finn Aa. Rønne en forelæsning om brydninger mellem pietistisk og herrnhutisk vækkelseskultur. Rønne belyste og perspektiverede emnet ud fra C.O. Rosenius’ syn på læren om univelsel retfærdiggørelse. Konferencens forelæsninger blev udgivet i 2006.¹³⁰

15. I Kirkehistoriske Samlinger 2014¹³¹ bragte Flemming Kofod-Svendsen en bibliografi over Rosenius’ skrifter udgivet på dansk, ligesom han i kort form omtalte de skrifter af Rosenius, der var udgivet på norsk og svensk og nævnte en række afhandlinger på de nordiske sprog, der fremstillede og vurderede Rosenius’ teologi.

16. I forbindelse med oprettelsen af Luthersk Missionsforening og foreningens vækst i de første årtier blev der i dagblade og tidsskrifter rettet kritik mod foreningen, som på forskellig måde besvarede kritikken. Denne debat er behandlet i to artikler af Flemming Kofod-Svendsen om Luthers Missions forhistorie og stiftelse¹³² og om kritik af foreningen efter stiftelsen.¹³³

17. I Dansk Teologisk Tidsskrift i 2016¹³⁴ havde Flemming Kofod-Svendsen en artikel om Rosenius’ kirkesyn.

18. I Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke i 2016¹³⁵ havde Flemming Kofod-Svendsen en artikel om Rosenius’ teologi, hvor han i særlig grad satte fokus på hans lære om helliggørelse.

19. I Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke i 2017¹³⁶ publicerede Flemming Kofod-Svendsen en artikel om Rosenius’ brug af og formidling af Luther.

20. I Museum Amagers forskningsantologi 2018¹³⁷publicerede Flemming Kofod-Svendsen en artikel om kristendomsforståelsen hos de indvandrede hollænderes efterkommere og de indvandrede svenskere og Luthersk Missions opståen.

21. I Hymnologi, Nordisk Tidsskrift 2018¹³⁸ publicerede Flemming Kofod-Svendsen en artikel om Ahnfelts Sangbog.

22. I Dansk Teologisk Tidsskrift 2018¹³⁹ publicerede Finn Aa. Rønne en artikel om nyevangelismen set med danske øjne.

23. I Kyrkohistorisk Årsskrift 2019¹⁴⁰ publicerede Flemming Kofod-Svendsen en artikel om nyevangelismens komme til Danmark.

24. I 2020 udkom Rosenius i Danmark − en antologi om den rosenianske vækkelse i Danmark redigeret af Lars Brixen.¹⁴¹Forfattere:

Flemming Kofod-Svendsen¹⁴², ”Rosenianismens indgang i det danske vækkelseslandskab” og ”Chr. Møllers teologiske udvikling og dannelsen af Evangelisk Luthersk Missionsforening”.

Ebbe Kaas¹⁴³, ”Den rosenianske forbindelse mellem Skåne og Østdanmark etableres” og ”Den rosenianske forbindelse mellem Skåne og Østdanmark skifter karakter”.

Jens Jensen¹⁴⁴,”Chr. Bau og rosenianismen i Slesvig.”

Kurt E. Larsen¹⁴⁵,”Nyevangelisk indflydelse i Indre Mission og nærtstående foreninger i dansk kirkeliv ca. 1830-1960″.

Finn Aasebø Rønne¹⁴⁶, ”Dansk nyevangelisme i det private rum − tre år af Christine Rønnes liv”.

Derudover er der i de forskellige fremstillinger af den danske kirkes historie givet en ofte kortfattet fremstilling af Rosenius’ teologi og hans virkningshistorie i Danmark.

Jubilæumsskrifter, bøger og artikler om Rosenius

Udover en række videnskabelige afhandlinger og artikler i relation til Rosenius, er der tillige udgivet en række jubilæumsskrifter både over landsdækkende organisationer udgået af den rosenianske vækkelse og regionale og lokale organisationer samt jubilæumsskrifter for organisationernes ungdomsorganisationer. Endelig er der udgivet en lang række mere folkelige bøger og artikler om Rosenius og hans virkningshistorie. De har ikke en defineret problemformulering, de har heller ikke en tese for undersøgelsen og en konklusion, der dokumenterer ny forskningsbaseret viden. Ikke desto mindre bringer de ofte nyttig information om Rosenius og viser hyppigt, hvordan Rosenius er blevet læst og forstået på et givet tidspunkt i en given organisation. I det følgende bringes en række eksempler.

Sverige

1. 100 år efter Rosenius’ fødsel i 1916 udgav Vendela Emanuelsson en bog om Rosenius og hans betydning for evangeliets udbredelse.¹⁴⁷ Det var et mindeskrift for Rosenius, der indholdsmæssigt byggede på Amy Moberg og Lina Sandells biografi fra 1868, og Emanuelssons fokus var at udfolde Rosenius’ store åndelige betydning.

2. I 1916 udkom første årgang af Bibeltrogna Vänners Julkalender, hvor Edvard Johnsson skrev en artikel om Rosenius’ teologi i anledning af, at det var hundredeåret for hans fødsel. Johnsons tema var at beskrive det centrale i Rosenius’ budskab. Det skete ved at udfolde, hvordan Rosenius’ forkyndelse var gennemsyret af lov og evangelium.¹⁴⁸

3. I 1956 udsendte Karl Linge en folkelig biografi over Rosenius, hvor Linge i forordet skrev, at han ønskede for sin tids mennesker at fremstille Rosenius’ liv, fromhed og forkyndelse.¹⁴⁹

4. Uden angivelse af udgivelsesår udkom en bog om Rosenius præsenteret som en antologi redigeret af Lechard Johannesson, der kort omtalte Rosenius’ liv og ellers præsenterede Rosenius ved at bringe sange, breve og korte opbyggelige tekster af ham.¹⁵⁰

5. I 1966 udsendte EFS Sverre Norborgs folkelige biografi om Rosenius oversat ud fra forfatterens norske originalmanuskript.¹⁵¹

6. I 1968 var det 100 år siden, at Rosenius døde. I den anledning havde Folke Elowson en artikel om det fortsat aktuelle i Rosenius’ forkyndelse i Bibeltrogna Vänners Julkalender.¹⁵²

7. I Bibeltrogna Vänners Julkalender i 1969 skrev Josef Imberg om den rette lære om dåben ifølge C.O. Rosenius.¹⁵³

8. I Bibeltrogna Vänners Julkalender i 1970 skrev Josef Imberg om den rette lære om nadveren ifølge C.O. Rosenius.¹⁵⁴

9. I 1974 udgav Seth Erlandsson sit skrift om Rosenius og kirkespørgsmålet.¹⁵⁵ Det var et polemisk skrift, hvor Erlandssons budskab var, at Rosenius med sin loyale holdning til og forbliven i Svenska Kyrkan ikke havde været tro mod Bibelen og den lutherske bekendelse.¹⁵⁶

10. I 2008 udgav Christer Andersson en ny biografi om Rosenius, hvor han først og fremmest ville tegne et portræt af mennesket Rosenius, og hvordan han lod sig bruge af Gud. For at løse den opgave har Andersson især bragt mange citater fra de bevarede breve af Rosenius.¹⁵⁷

11. I 2012 udsendte Föreningen Trosblick skriftet Rättfärdiggörelsen i Kristus, utläggningar av Carl Olof Rosenius (1816-1868).¹⁵⁸Föreningen Trosblick understregede kraftigt og ønskede i skriftet ved fyldige citater at dokumentere, at deres forståelse af ”den i Kristus skedda rättfärdiggörelsen” var udtryk for, hvad Bibelen, Luther og Rosenius lærer.

Landsdækkende organisationer

1. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsens 50-åriga verksamhet, 1906.¹⁵⁹

2. Några blad ur Evang. Fosterlands-Stitelsens Historia.¹⁶⁰

3. Morgonljus. Femtioårigt missionsarbete på natthöljd jord.¹⁶¹

4. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen genom 75 år, 1931.¹⁶²

5. Genom Guds Nåd. Svenska Missionsförbundet under 75 år, 1953.¹⁶³

6. Med Gud och Hans Vänskap, 1956.¹⁶⁴

7. Missionssällskapet Bibeltrogna Vänners Historia under tiden 1911-1961.¹⁶⁵

8. EFS på 70-talet.¹⁶⁶

9. Guds Ord och löfte skall bestå, 1986.¹⁶⁷

10. EFS Rötter eller De trodde och vågade, 1988.¹⁶⁸

11. I detta tecken. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen 1856-2006.¹⁶⁹

12. O door opened by the Lord.¹⁷⁰

13. I Jesu spår. Evangelisk Luthersk Mission – Bibeltrogna Vänner, 2011.¹⁷¹

14. Det stora uppdraget. EFS mission 1866-2016.¹⁷²

Regionale og lokale organisationer

1. Kristianstads Traktatsällskaps 50-åriga Verksamhet 1855-1905, 1904.¹⁷³

2. Västra Skånes Missionsförening 1856-1906, 1906.¹⁷⁴

3. Strödda Drag ur N.Ö. Skånes Missionsförenings Historia 1858-1908. 1908.¹⁷⁵

4. Minnesblad över Hessleholms Missionsförening 1860-1910, 1909.¹⁷⁶

5. Några blad ur Sunnerbo Härads Missionsförenings historia 1859-1909, 1910.¹⁷⁷

6. Minnesblad ur Östra Smålands Missionsförenings Historia 1863-1913, 1913.¹⁷⁸

7. Västra Skånes Missionsförening 1856-1931, 1931.¹⁷⁹

8. Hässleholms Missionsförening 1860-1935, 1934.¹⁸⁰

9.Genom 25 år. Några Minnesblad med anledning av Östra Smålands Missionsförenings 75-årsjubilæum 1938.¹⁸¹

10. Nordöstra Skånes Missionsförening. Några minnesanteckningar till Hundraårshögtiden 1958.¹⁸²

11. Strödda Brag ur Hässleholms Missionsförenings 100-åriga verksamhet, 1959.¹⁸³

12. Östra Smålands Missionsförening genom ett sekel, 1963.¹⁸⁴

13. Hästveda Lutherska Missionsförening 100 år, 1978.¹⁸⁵

14. Nordöstra Skånes Missionsförening 1858-1983, Några minnesanteckningar, 1983.¹⁸⁶

15. Hässleholms Lutherske Missionsförenings 125-åriga verksamhet 1860-1984, 1984.¹⁸⁷

Ungdomsorganisationer

1. Boken om De Ungas Förbund, 1938.¹⁸⁸

2. Utanför Lägret. Ungdomsföreningen ”Våra Vänner”, Lund genom 25 år, 1942.¹⁸⁹

3. Broby Kristliga Ungdomsförening, 1951. ¹⁹⁰

4. Kristliga Ungdomsförbundet i Sydsverige under 50 år, 1955.¹⁹¹

5. Såsom om dagen,1967.¹⁹²

6. Jesusglädje, Bibeltillit, Missionsiver 1905-2005, 2005.¹⁹³

Undervisningsinstitutioner

1. Johannelunds Missionsinstitut genom 75 år. Jubilæumsskrift 1863-1938, 1938.¹⁹⁴

2. Johannelunds Teologiska Institut 1863-1963, 1963.¹⁹⁵

3. Johannelund 125 år.¹⁹⁶

4. Johannelund 1862 150 år 2012.¹⁹⁷

Norge

1. En af de nordmænd, der var med til at udbrede rosenianismen i Norge, var provst Chr. Dick (1815-1882), der allerede i 1869 oversatte og fik udgivet Mobergs og Sandells biografi om Rosenius.¹⁹⁸ Biografin är också översatt till finska.

2. I 1876 oversatte han og fik udgivet Rosenius’ Husandagtsbog¹⁹⁹.

3. I 1876 gennemså og rettede han dels de åndelige sange, som Emilia Ahnfelt-Laurin (1832-1894) havde oversat fra svensk, og som hendes farbror sangevangelisten Oscar Ahnfelt havde samlet og bearbejdet, og dels oversatte han selv de åndelige sange fra Ahnfelts Sangbog, som Ahnfelt-Laurin ikke havde oversat.²⁰⁰

4. I 1949 udkom Mobergs og Sandells biografi om Rosenius i ny oversættelse.²⁰¹

5. Med titlen C.O. Rosenius − Nordens evangelist udgav Sverre Norborg i 1975 en ny biografi om Rosenius.²⁰²

6. I 2016 udgav Erik Kjebekk Dei bar fram visjonen, hvor han skildrede fem personer, der alle havde været pionerer inden for Norsk Luthersk Misjonssamband. De havde været forskellige med forskellige talenter, men de havde været fælles om at formidle den rosenianske arv.²⁰³

Jubilæumsskrifter fra norske vækkelsesbevægelser, hvor Rosenius har haft betydning

1. Det Norske Lutherske Kinamisjonsforbund gjennom 50 år, 1941.²⁰⁴

2. Håndbok for Indremisjonsarbeidet, 1947.²⁰⁵

3. Det Vestlandske Indremisjonsforbund gjennom 50 år, 1948.²⁰⁶

4. I Herrens tjeneste. Misjonssambandet i Norge, 1966.²⁰⁷

5. Indremisjonsselskapets Historie I, 1967.²⁰⁸

6. Indremisjon i en ny tid. Det Vestlandske Indremisjonsforbund 1898-1948-1973, 1973.²⁰⁹

7. Veien fram. Grunnsyn og arbeidsmåter i Norsk Luthersk Misjonssamband, 1977.²¹⁰

8. Verden for Kristus. Norsk Luthersk Misjonssamband 1891-1991. Heimearbeidet, 1991.²¹¹

9. Ordets folk. Det Vestlandske Indremisjonsforbund 1898-1998, 1998.²¹²

10. Aks i vind. Misjonssambandet i by og bygd i Rogaland 1900-2000, 2001.²¹³

11. De gode ordene. Lunde Forlag 2005,2004.²¹⁴

Danmark

Udover en disputats og en ph.d.-afhandling og nogle forskningsbaserede artikler, er der gennem årene skrevet nogle bøger og en række kortere eller længere artikler om Rosenius’ teologi og kirkehistoriske betydning i Danmark.

1. Residerende Capellan i Tikjøb og senere dr.phil. Chr. L. Nielsen udgav i 1870 skriftet Om den nye saakaldte ”evangeliske” Forkyndelse.²¹⁵ Ifølge Nielsens forord byggede skriftet på to foredrag, som han havde holdt i sit sogn. Han havde ladet skriftet trykke for ikke at skulle holde flere foredrag om emnet i sit folkerige sogn. Nielsen fremlagde fire kritikpunkter af Luthersk Missionsforening. 1. Foreningen var præget af fjendskab mod den danske Folkekirke. 2. Selv om der var meget bibelsk rigtigt i foreningens forkyndelse, var forkyndelsen ikke ”den rette Form af de sunde Ord” med henvisning til 2 Tim 1,5. 3. Foreningen bar usunde frugter. 4. Flere af foreningens repræsentanter udviste en mistænkelig optræden.²¹⁶ I resten af skriftets 26 sider begrundede og uddybede Nielsen sine kritikpunkter.

2. I 1870 udsendte Luthersk Missionsforening skriftet Et Gjenmæle²¹⁷, som var foreningens svar på den af pastor Nielsen fremførte kritik. Skriftet fremtrådte anonymt, men ifølge foreningens egne kilder var det skrevet af Chr. Møller,²¹⁸ og man genkender hans sprogbrug. Møller begyndte med at understrege, at skriftet ikke var tiltænkt pastor Nielsen, pastor Beck og ligesindede, som han ikke troede ville ønske at give en saglig og fordomsfri fremstilling og vurdering af Luthersk Missionsforening.²¹⁹ Men efter Møllers vurdering fandtes der mange sandhedskærlige mennesker, og det var de mennesker, Møller ville nå med sin information. Skriftet gav et udmærket indblik i Luthers Missionsforenings selvforståelse to år efter foreningens oprettelse.

3. Emmy Carolina Rappe (1835-1896), der var datter af godsejer, løjtnant, baron Adolf Fredrik Rappe (1798-1886) og Ulrika Catharina Wilhelmina Hammarskjöld (1813-1838),²²⁰ udgav i 1883 en Rosenius biografi.²²¹ Emmy Rappe blev opdraget til at tage ansvar og uddannede sig til sygeplejerske, hvor hun blev en af pionererne i opbygningen af den dengang nye svenske uddannelse af sygeplejersker. Som 19-årig kom Emmy Rappe med i kredsen omkring Rosenius. I biografien roste hun Rosenius for hans ægte forkyndelse af frelsen i Kristus. Han forkyndte det glade budskab om forsoning og fred. Men hun havde også indvendinger. Hun følte, at det selvransagende fyldte for meget. Man blev jo næsten oplært til at have betænkeligheder. Det var først i Danmark, hun lærte, at hjertefreden findes holdbart ”i Herrens Hus, ved Badet og Bordet”.²²² Hun beskrev, at det, hun havde lært af Rosenius, først blev til liv og fred for hende, da hun tilegnede sig ”Herrens Naademidler med Ordet, den ny Fødsel i Daaben og Næringens Tilvækst i Nadveren”.²²³ Hendes kritik var, at den sakramentale dimension aldrig var blevet rigtigt integreret i Rosenius’ ellers gode forkyndelse af frelsen i Kristus.

4. Dreslers begrundelse for i 1885 at skrive sin bog var ”for deres Skyld, som endnu ikke have givet sig Partiet i Vold, men som man arbejder paa at drage der hen; det sker i Haabet om derved mulig at kunne dæmme en Smule op for yderligere Splittelse i Kirken”.²²⁴

Dresler begyndte med at skildre udviklingen på Bornholm med Trandbergs frimenighed. Eftersom Trandberg havde været en tordenprædikant med stærk vægtlægning på bodsprædikener, kunne han forstå, at Møller havde overhørt evangeliet i Trandbergs forkyndelse. Derfor kunne han også forstå, at Møllers møde med Rosenius’ forkyndelse havde virket frigørende. Men Dresler mente, at det var fejlagtigt at sige, at Trandberg ikke kendte evangeliet, ligesom det var forkert at hævde, at ingen præster i folkekirken kendte evangeliet.

For at redegøre for Luthersk Missionsforenings åndelige linje analyserede Dresler så de syv punkter formuleret i skriftet Et Gjenmæle. Dreslers konklusion på denne analyse var, at Møller ikke var en helt ægte lutheraner, for eksempel var Møller luthersk set uklar i sine formuleringer om dåben. Samtidig roste Dresler Møller for at have klargjort sine tidligere skriftstridige udtalelser i skriftet Er daabspagten Veien til Himlen eller er Christus Veien? om syndefaldets følger, så de nu var i overensstemmelse med Bibelen og Luther.²²⁵ Mens Dresler fremførte teologisk kritik af Møller, var han meget rosende i sin omtale af Møller som partileder. Her havde han både oratorisk og organisatorisk betydelige evner.

5. Carl Asschenfelt-Hansen (1854-1934) udgav i 1892 Kirkehistoriske Smaaskrifter.²²⁶Da han i 1908 udgav sit værk Kirkehistorie for Menigheden II, havde et af kapitlerne titlen Sektbevægelser i Nutiden, hvor et af afsnittene hed ”Møllerianerne eller Bornholmerne”.²²⁷ Asschenfeldt-Hansen indledte sin beskrivelse på følgende måde: ”Denne Sekt, som vi nu til Slutning vil betragte, sejler ellers frem under det stolte Flag ”Luthersk Missions-Forening til Evangeliets Fremme i Danmark”. Da man imidlertid for Sandhedens Skyld ikke kan bruge denne Betegnelse om dem, eftersom de ingenlunde er i Overensstemmelse med Luther, saa maa vi benævne dem enten Bornholmerne efter Stedet, hvorfra denne Sekt har sit Udspring, eller ogsaa Møllerianerne efter deres Fører og Leder, forhenværende Smed Christian Møller i Rønne paa Bornholm”. ²²⁸ Asschenfeldt-Hansen begyndte med at skildre Trandbergs betydning for den kirkelige udvikling på Bornholm. Dernæst præsenterede Asschenfeldt-Hansen Rosenius, der på den ene side havde været et stort redskab i Guds hånd, men på den anden side havde sin svaghed netop, hvor han tillige havde sin styrke. Ifølge Asschenfeldt-Hansen var Rosenius’ styrke, at han talte stærkt om den uforskyldte nåde i Kristus, men hans svaghed var, at han gjorde det på en ensidig og uklar måde. Det betød, at Asschenfeldt-Hansen skrev, at Rosenius viste ”en stor Ængstelighed i at pege paa Helliggørelsens Nødvendighed, af bare Frygt for, at det skulde lede dem bort fra at give Gud alene Ære for Frelsen”.²²⁹ Ifølge Asschenfeldt-Hansen havde Rosenius også misforstået ”Betydningen af et Guds Barns Frihed for Loven, ret som om et troende Menneske ikke mere skulde have med Loven at gøre”.²³⁰ Asschenfeldt-Hansen skrev om Møllers syn på syndefaldets følger, at ”Gudsbilledet er fuldstændigt udslettet, og at Mennesket er blevet som en Djævel ved Faldet”.²³¹ Det er rigtigt, at Møller i 1867 i sit dåbsskrift Er Daabspagten Veien til Himlen eller er Christus Veien? formulerede sig sådan. Men Møller og Luthersk Missionsforening ændrede syn, så man i Et Gjenmæle formulerede sig sådan, at sognepræst G.D. Dresler i sit skrift om Luthersk Missionsforening fra 1885 betegnede den nye formulering som værende i overensstemmelse med både Bibelen og Luther.²³² Men denne nye formulering i Et Gjenmæle overså Asschenfeldt-Hansen og gentog formuleringen fra 1867. Asschenfeldt-Hansen kritiserede også sætningen ”Verden i Jesus retfærdig er vorden” og understregede, at hvis man tog de ord efter pålydende, måtte det føre til den såkaldte Apokatastasislære, nemlig at alle bliver salige. Hvorvidt Bornholmerne mente det, lod Asschenfeldt-Hansen hænge i luften som et ubesvaret spørgsmål. Asschenfeldt-Hansen fortsatte med følgende ord. ”Men hør nu atter en ægte mølleriansk Udtalelse: ’Gud er dig lige naadig, hvad enten du bedriver Hor, drikker, stjæler, eller du i Andagtsluer ligger paa dine Knæ og beder’. I Sandhed gyselige Ord, til hvilke man egentlig helst maatte svare: Fy, skam Eder! Har I da glemt, hvad Guds Ord siger: ’Ingen Skørlevner eller uren eller gerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige’, og fremdeles: ’Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn’ (Efes. 5,5-6)”.²³³ I Et Gjenmæle,²³⁴ som Asschenfeldt-Hansen henviste til, havde Luthersk Missionsforening ellers henvist til Møllers dementi i Budskab fra Naadens Rige4, nr. 1-3 (1868) og samtidig understreget, at man var helt enig i Nielsens udlægning af sætningen.²³⁵ Derimod havde Asschenfeldt-Hansen et delvis berettiget anliggende, når han skrev, at ”Guds Vrede vil Møllerianerne heller slet ikke høre tale om”.²³⁶ Her kritiserede Asschenfeldt-Hansen med delvis ret Møllers artikel om Guds vrede i Budskab fra Naadens Rige 5, nr. 3 (1869), idet Møller havde brugt formuleringer, der isoleret fra andre formuleringer i artiklen kunne læses, som om han ikke fastholdt Guds vrede som en objektiv realitet.²³⁷ Under striden med Waldenström i begyndelsen af 1870’erne kom Møller til fuld bibelsk-luthersk klarhed og udtrykte sig klart i skrifter udgivet på svensk,²³⁸ men de skrifter blev aldrig udgivet på dansk, så i denne sag kunne Asschenfeldt-Hansen have været i god tro. Endelig gav Asschenfeldt-Hansen en korrekt fremstilling, når han kritiserede Møller for ikke at lære genfødsel i dåben.²³⁹

6. I 1899 oversatte og udsendte Waldemar Grunnet (1863-1932), præst i Den Evangelisk-Lutherske Frikirke, Bornholmerne eller den lutherske Missionsforening.²⁴⁰ Skriftets forfatter var anonym, men det fremgik af fremstillingen, at forfatteren havde været aktiv i den af Chr. Bau i 1881 oprettede tysksprogede rosenianske forening i Nordslesvig, men så var forfatteren blevet inspireret af Missourisynodens teologi. Skriftet var skrevet kort efter Baus død i 1897. Forfatteren begyndte med en kort skitse over Rosenius’ liv med inspiration af Amy Mobergs og Lina Sandell biografi. Forfatteren understregede, at Rosenius havde en stærk og klar forkyndelse af Kristi forsonergerning, men kirkesynet var Rosenius’ svage punkt. Rosenius manglede et gennemtænkt embedssyn, og det var inkonsekvent at samles i missionshuse for at høre forkyndelsen af Guds ord, mens man modtog sakramenterne af de folkekirkepræster, som man for de flestes vedkommende var kritisk til. Den rigtige bibelske holdning havde været at forlade folkekirken og danne en frikirke på Bibelens og den lutherske bekendelses grund.

I Evangelisk Luthersk Maanedsskrift i 1886havde Waldemar Grunnets far Niels Pedersen Grunnet (1827-1897) stifteren af Den evangelisk lutherske Frikirke en række artikler, hvor han vurderede den kritik, som forskellige folkekirkepræster havde rettet mod Luthersk Missionsforening. Her var hans overordnede synspunkt, at kritikken manglede bibelsk substans. Samtidig vurderede han, at noget af kritikken var selvforskyldt, fordi Møller ikke havde ført tilstrækkelig klar bibelsk tale. Det første, Grunnet kritiserede, var Møllers lære om arvesynden. Grunnet påviste med mange citater fra Bibelen og den lutherske bekendelse, at Møller her havde placeret sig til højre for Bibelen og den lutherske bekendelse, idet hans lære om arvesynden var ”en vildfarelse” og ”forkastelig”, men Grunnet understregede, at heldigvis talte Møller klart om forsoningen. Grunnet kritiserede især Møllers tale i skriftet fra 1867 Er daabspagten Veien til Himlen eller er Kristus Veien?, at menneskets åndelige væsen efter syndefaldet var selve Djævelens.²⁴¹Grunnet kritiserede også Luthersk Missionsforenings fremstilling i Et Gjenmæle.²⁴² Under overskriften ”Læren om Retfærdiggjørelsen ved Troen” gav Grunnet, hvad han kaldte, en korrekt bibelsk-luthersk fremstilling af retfærdiggørelseslæren. Derefter analyserede Grunnet Luthersk Missionsforenings fremstilling og konkluderede: ”Luthersk Missionsforening fører saaledes ved sin falske Lære Sjælene ind paa den Vej, at en blot historisk Kundskab om Igjenløsningen ved Kristum, er tilstrækkelig til Frelse, da Forladelse og Retfærdighed forud ejes af alle Syndere, uden Omvendelse og Tro.²⁴³ Grunnet kritiserede ikke Rosenius, men bragte derimod flere artikler af Rosenius i de blade, han redigerede. Sammenligner man Niels Pedersen Grunnets fremstilling i hans blad Evangelisk Luthersk Maanedsskrift med det skrift, som hans Søn Valdemar Grunnet udsendte, var kritikken af Luthersk Missionsforening skarpest i sønnens skrift.

7. I 1905 blev provst Chr. Dicks norske oversættelse Tegning af Carl Olof Rosenii Liv og Virksomhed, tilegnet hans Venner udgivetaf Evangelisk Luthersk Missionsforening i Danmark.²⁴⁴

8. I 1911 udsendte Luthersk Missionsforening skriftet Vort Svar.²⁴⁵I forordet præciserede forfatterne, at det var snart 20 år siden, at Asschenfeldt-Hansen første gang havde angrebet Luthersk Missionsforening. Eftersom der flere steder i landet var et tillidsfuldt samarbejde mellem Indre Mission og Luthersk Missionsforening, havde Luthersk Missionsforening ikke taget til genmæle. Men eftersom Asschenfeldt-Hansens oprindelige skrift var blevet genoptrykt som en del af værket Kirkehistorie for Menigheden, der måtte forventes at blive læst i mange år, følte man sig forpligtet til at imødegå Asschenfeldt-Hansen, for at hans beskrivelse ikke skulle blive Luthersk Missionsforenings eftermæle. Det interessante ved skriftet Vort Svar var ikke, at forfatterne, der var den nye ledergeneration efter Chr. Møllers død i 1907, korrigerede en række udtalelser i Kirkehistorie for Menigheden, men at de på skriftets 64 sider tegnede deres selvforståelse af og visioner for Luthers Missionsforenings rolle i dansk kirkeliv og herunder korrigerede et enkelt lærepunkt i Luthersk Missionsforenings hidtidige historie med følgende ord:

I en henseende maa vi gøre den, som angriber og laster os en Indrømmelse. Vi har nemlig for mange Aar siden villet forsvare og fastholde et Udtryk, som forekommer i en gammel Sang: ”Verden i Jesus retfærdig er vorden”. Som det her lyder, vil vi ikke nu forsvare det som bibelsk Tale: men den Mening, som vore Angribere har lagt ind i dette Sprog, har vi aldrig lagt ind i det, for da vilde vi ikke gjort os noget Besvær med at faa Evangeliet udbredt i Landet.²⁴⁶

9. I 1909 udgav domprovst Hans Martensen-Larsen (1867-1929) sin bog Tvivl og tro²⁴⁷, hvor han flere steder i bogen omtalte den store betydning, Rosenius havde haft for ham.

10. I 1975 blev Sverre Norborgs bog om C.O. Rosenius og hans budskab udgivet.²⁴⁸

11. I 1979 udsendte studierektor N.O. Rasmussen²⁴⁹ en bog om Rosenius, der byggede på en række aftenforedrag på Dansk Bibel-Institut i København om C.O. Rosenius og den rosenianske vækkelse i Norden.²⁵⁰ Rasmussen vurderede, at Rosenius især havde haft betydning i Danmark ved at hjælpe søgende mennesker med at se bort deres egne mislykkede forsøg på at få fred med Gud og i stedet rette opmærksomheden mod Kristus. Vigilius mente også, at Rosenius havde haft betydning for udviklingen af den frie og selvstændige lægmandsvirksomhed. Men i kirkesynet kritiserede Vigilius Rosenius. Rosenius var ikke separatist eller forkæmper for såkaldt ”fri nadver”. Vigilius mente ikke, at Rosenius i spørgsmål om forholdet mellem nådegaver og sakramenteforvaltning og i sin stillingtagen til spørgsmålet om menighedsordning og menighedstugt var helt igennem bibeltro. Her var han ifølge Vigilius bestemt af tradition og pragmatisme.

12. På initiativ af daværende landssekretær Poul Landagergaard udarbejdede en række studenter ved Menighedsfakultetet i slutningen af 1970’erne et Skriftstedsregister til C.O. Rosenius: Samlede Skrifter for derved at fremme læsningen af hans skrifter.²⁵¹

13. I 1985 udsendte Samuel Roswall en bog om Chr. Møller og hans betydning for Luthersk Missionsforening.²⁵²

14. I 1985 udsendte teol.dr. Kai Kjær-Hansen (f. 1945) skriftet Også blandt os kan forskellige meninger opstå,²⁵³ hvor Kjær-Hansen understregede, at centrum i Rosenius’ forkyndelse var forsoningens hemmelighed. Kjær-Hansen pointerede derefter, at Rosenius magtede at skelne mellem hovedsag og bisag. Derefter gav han flere eksempler på, hvordan Rosenius beskrev, at der kunne være forskellige meninger blandt kristne, men det måtte ikke svække den kristne broderkærlighed eller skade fællesskabet og samarbejdet i menigheden. Kjær-Hansens konklusion var, at af Rosenius kunne man lære at stå fast og være kompromisløs, når det gjaldt troens hovedsag, men udvise smidighed og overbærenhed, når der opstod uenighed om ikke-fundamentale lærepunkter.

15. I 2013 udsendte Ebbe Kaas en bog om dels de tætte forbindelser, der havde været mellem rosenianismen i Sydsverige og i Østdanmark, og dels om Oscar Ahnfelt og den rosenianske sangtradition i Danmark.²⁵⁴

Landsdækkende organisationer

1. Luthersk Missionsforening 1868-1918, 1922.²⁵⁵

2. Luthersk Missionsforening gennem 75 aar 1868-1943, 1943.²⁵⁶

3. På Ordets grund. Luthersk Missionsforening 1868-1968, 1868.²⁵⁷

4. Med Gud og hans venskab. Bogen om Evangelisk luthersk Missionsforening, 1992.²⁵⁸

5. Arvesølv. Luthersk Missionsforening 1868-1993, 1993.²⁵⁹

6. Evangelisk Luthersk Missionsforening 125 år, 2017.²⁶⁰

7. Alle tiders mission! Luthersk Mission gennem 150 år, 2018.²⁶¹

Regionale og lokale organisationer

1. Mindeskrift for Evg. luth. Missionsforenings Virksomhed i Jylland 1891-1941.²⁶²

2. Mindeskrift for Evangelisk-Luthersk Missionsforening paa Bornholm,1942.²⁶³

3. Luthersk Missionsforening i Tarm gennem 100 år,1985.²⁶⁴

4. – og noget faldt i god jord! Bogen om Luthersk Missionsforening i Vestjylland, 1986.²⁶⁵

5. Gilleleje LM 100 år 1886-1986.²⁶⁶

6. LM Hillerød 100 år, 1989.²⁶⁷

7. …slægt efter slægt. Bogen om Luthersk Missionsforening Sønderjylland, 1993.²⁶⁸

8. Bornholmerne. De satte præg på Luthersk Missions første 150 år.²⁶⁹

Undervisningsinstitutioner

1. Festskrift i anledning af bibelskolebygningens indvielse 1960.²⁷⁰

2. Festskrift LMH 1923-1973.²⁷¹

3. Festskrift LME 25 år, 1951-1976.²⁷²

Sammenligning med Indre Missions jubilæumsskrifter

1. I Indre Missions festskrift til jubilæet i 1911 omtales Rosenius og hans disciple bornholmerne stærkt kritisk. Rosenius omtales som discipel af metodisten Scott og bornholmerne ”har svoret den [Indre Mission] Fjendskab og angriber den med alle de Vaaben, de kan skaffe til Veje”.²⁷³

2. I festskriftet til jubilæet i 1961 var tonen blevet lidt neddæmpet, men Rosenius og bornholmerne var stadig et problem.²⁷⁴

3. I festskriftet til jubilæet i 2011 var tonen helt ændret og Rosenius og bornholmerne udgjorde ikke længere et problem for Indre Mission. Nu førte Rosenius en ”meget evangelisk forkyndelse” og de tidligere skarpe modsætninger blev primært anskuet som konkurrenceproblemer mellem to vækkelsesbevægelser inden for folkekirken med forskellig betoning i kirkesynet.²⁷⁵

Sammenfatning af jubilæumsskrifter

De mange svenske jubilæumsskrifter, hvor flere vil kunne inddrages, bekræfter alle Rosenius’ enorme åndelige betydning i de organisationer, der ønsker at kalde sig rosenianske. Svenska Missionsförbundet var fremstået ved et teologisk brud med Rosenius’ efterfølgere, men understregede Rosenius’ åndelige betydning i deres jubilælumsskrift.²⁷⁶ Nogle, det gælder for eksempel jubilæumsskrifterne fra Johannelunds Teologiska Institut, har en teologisk reflekteret fremstilling af rosenianismen og dens udbredelse, mens nogle jubilæumsskrifter især dem fra Bibeltrogna Vänner fremtræder mere tilbedende end analyserende i deres beskrivelse af Rosenius’ åndelige betydning. Men det er Rosenius’ virkningshistorie, der bliver beskrevet i jubilæumsskrifterne, ikke Rosenius’ egen teologiske udvikling og tænkning.

De norske jubilæumsskrifter beskriver Rosenius’ betydning for de norske vækkelsesbevægelser, men Rosenius har ikke spillet samme dominerende rolle som i Sverige. I Norge er rosenianismen blevet integreret i de vækkelsestraditioner, som allerede fandtes i landet. Derved har rosenianismens betydning været mere indirekte end i Sverige.²⁷⁷ I Luthersk Missionsforenings og Evangelisk Luthersk Missionsforeningers jubilæumsskrifter beskrives Rosenius som lærefaderen par excellence, selv om man dog flere steder i jubilæumsskrifterne fra Evangelisk Luthersk Missionsforening betoner betydningen af arven fra Luther. Men Rosenius har haft betydning i Danmark udover de to rosenianske foreninger.²⁷⁸

Det bør noteres, at i de forskellige organisationer, der erklærer sig som inspireret af Rosenius, er der i alle årene fra Rosenius’ tid udgivet opbyggelige blade og tidsskrifter, hvori der dels er bragt mange uddrag fra Rosenius’ artikler i Pietisten og dels ved forskellige lejligheder er skrevet artikler om Rosenius’ liv og teologiske virke.

1 Ernst Lönegren, C.O. Rosenius, Skrifter till 1800-talets kyrkohistoria 5 (Stockholm: P.A. Norstedt & Söner, 1913), 2.

2 Gustaf Brandt, ”Carl Olof Rosenius. Ur ett utkast till en Rosenii-biografi” (Uppsala: Särtryck ur Kyrkohistorisk Årsskrift 1914, 1915).

3 Hjalmar Holmquist, “C.O. Rosenius’ universitetsår”, i Studier tillägnade Magnus Pfannenstill den 10 januari 1923 (Lund: C.W.K. Gleerup, 1923), 66.

4 Sven Lodin, C.O. Rosenius hans liv och gärning (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1956), 320-331.

5 Sven Lodin, Der schwedische Erweckungsprediger Carl Olof Rosenius (29393 Gross Oesingen: Verlag der Lutherischen Buchhandlung Heinrich Harms. Herausgegeben von Jochen Eber, 2009).

6 Allan Hofgren, “Carl Olof Rosenius”, i: Svenskt Biografiskt Lexikon, bd. 30 (Stockholm: Svenskt Biografiskt Lexikon, 1998-2000), 540-550.

7 Aleksander Radler, Kristendomens idéhistoria. Från medeltiden till vår tid, Andra upplagan (Lund: Studentlitteratur, 1995), 464. Rune Imberg henviser til dette citat, “Rosenius, Pietisten och Dagbetraktelserna” i Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare, redigeret af LarsOlov Eriksson og Torbjörn Larspers (Skellefteå: Artos Academic, 2016), 199.

8 Flemming Kofod-Svendse, “Bibliografi over Rosenius’ skrifter udgivet på dansk” i Kirkehistoriske Samlinger, redigeret af Carsten Bach-Nielsen, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jens Rasmussen (København: Selskabet for Danmarks kirkehistorie, 2014), 49–100.

9 Amy Moberg og Lina Sandell, Teckning af Carl Olof Rosenii lif och werksamhet, hans wänner tillegnad (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1868).

10 Rune Imberg, “Rosenius, Pietisten och Dagbetraktelserna”, i Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare, 205-206.

11 Lodin, C.O. Rosenius hans liv och gärning, 5.

12 Lönegren, C.O. Rosenius.

13 Emil Berglund, Henrik Schartau och Carl Olof Rosenius. Foredrag (Uppsala: Sveriges Kristliga Studentrörelses folkskrifter 16, 1914).

14 Gustaf Brandt, Carl Olof Rosenius. Ur ett utkast till en Rosenii-biografi.

15 Gustaf Brandt, C.O. Rosenii förkunnelse. En studie i svensk lekmannapredikan (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1918).

16 Sven Lodin, Carl Olof Rosenius. Hans liv och förkunnelse (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1922).

17 Hjalmar Holmquist, “C.O. Rosenius’ universitetsår”.

18 Larsolov Eriksson og Torbjörn Larspers (red.), Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare (Skellefteå: Artos & Norna, 2016).

19 Oloph Bexell, “Rosenius i framtiden − några forskningsfrågor efter 200 år” i Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare, 231-244.

20 Carl Olsson, Försoningen enligt C.O. Rosenius och P. Waldenström (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1928).

21 Alexander Rydberg, Henric Schartau och Carl Olof Rosenius. Kyrkohistorisk studie. Oration vid Prästmötet i Karlstad den 20, 21 och 22 augusti 1929 (Karlstad, 1930).

22 Gunnar Westin, Ur den svenska folkväckelsens historia och tankevärld. C.O. Rosenius’ Brev till F.G. Hedbert. Med inledning och noter försedda och utgivna (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1930).

23 Gunnar Westin, Ur den svenska folkväckelsens historia och tankevärld. Brev från C.O. Rosenius till hans vänner i Amerika. Samlade och utgivna (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1931).

24 Sven Lodin, Carl Olof Rosenius i unga år (1816-1842) (Stockholm: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1933).

25 Axel Johansson, Frälsningsbegreppet hos Carl Olof Rosenius (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1936).

26 Johansson, Frälsningsbegreppet, 9-21.

27 Per-Olof Sjögren, “Carl Olof Rosenius”, i Nordisk Teologisk Leksikon III, redigeret af Ragnar Askmark et al. (Lund og København: C.W.K. Gleerup og Ejnar Munksgaard, 1957), 389-394.

28 Alexander Rydberg, Carl Olof Rosenius. Kyrkohistorisk studie (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1938).

29 Gunnar Rosendal, Lag och evangelium i Rosenii betraktelser, Rätta lärare IV (Osby: Pro Ecclesia, 1944).

30 Rosendal, Lag och evangelium i Rosenii betraktelser, 11-12.

31 Per-Olof Sjögren, Anfäktelsen enligt Rosenius (Uppsala: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1953).

32 Sjögren, Anfäktelsen enligt Rosenius, 13-15.

33 Lodin, C.O. Rosenius hans liv och gärning.

34 Per Hulthén, Om vägen kunde berätta. Kyrkohistoriska studier (Stockholm: BV, 1956).

35 Lauri Huovinen, Uudestisyntyminen, C.O. Roseniuksen teologiassa (Genfødelsen i C.O. Rosenius’ teologi) (Helsinki, 1962).

36 Nils Dahlberg, Din tillgivne C.O. Rosenius. Några Rosenius-brev för första gången publicerade (Klippan: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1968).

37 Ture Lindholm, C.O. Rosenius som teolog. Grunddragen i hans åskådning (Klippan: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1972).

38 Lindholm, C.O. Rosenius som teolog, 135.

39 Harry Lenhammar, Budbäraren, Pietisten och Församlingsbladet. Studier i svenska religionsperiodika (Uppsala: Avdelningen för Litteraturvetenskapliga institutionen, 1981).

40 Allan Hofgren, “Carl Olof Rosenius” i Svenskt Biografiskt Lexikon bind 30 (1998-2000), 540-550.

41 Torbjörn Larspers, og Rune Imberg (red.), Den rosenianska väckelserörelsen cirka 1890-1920 och bildandet av Missionssällskapet Bibeltrogna Vänner 1911, Rapport från forskningsseminarium på Johannelunds teologiska högskola 20-21 april 2010 (Uppsala: EFS och ELM-BV, 2010).

42 LarsOlov Eriksson, “ Carl Olof Rosenius” i Svensk Frikyrkolexikon, redigeret af Jan-Åke Alvarsson (Stockholm: Atlantis, 2014), 386-387.

43 LarsOlov Eriksson og Torbjörn Larspers (red.), Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare.

44 Daniel Lindmark (red.), Carl Olof Rosenius betydelse – regionalt, nationellt og internationellt (Umeå: Skrifter från Luleå stiftshistoriska sällskap, 2018).

45 Ernst Newman, Nordskånska väckelserörelser under 1800-talet (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1925).

46 Hilding Pleijel, Herrnhutismen i Sydsverige (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1925).

47 Gunnar Westin, George Scott och hans verksamhet i Sverige I (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1929).

48 Gunnar Westin, George Scott och hans verksamhet i Sverige II. Handlingar, tal och brev (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1928).

49 Ernst Newman, ”Hedbergianismen” i Sverige (Åbo: Åbo Akademi, 1931).

50 Bengt Sundkler, Svenska Missionssällskapet 1835-1876. Missionstankens genombrott och tidigare historia i Sverige (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1937).

51 Klas Lundström, “Rosenius − missionsmannen” i Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare, 94–108.

52 Ernst Newman, Gemenskaps- och frihetssträvanden i svenskt fromhetsliv 1809-1855 (Lund: C.W.K. Gleerup, 1939).

53 David Lindquist, Studier i Den svenska Andaktslitteraturen under Stormaktstidevarvet. Med särskild hänsyn till bön-, tröste- och nattvardsböcker (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1939).

54 Nils Rodén, Herrnhutiska och nyevangeliska väckelserörelser. I Linköpings Stift intill 1856 (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1941).

55 Wikmark, G.E. Beskow och nyevangelismen. Till belysning av svenskt kyrkoliv under 1800-talets senare hälft. Praktisk- teologisk studie (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1941).

56 Bengt Hellekant, Engelsk uppbyggelselitteratur i svensk översättning intill 1700-talets mitt (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1944).

57 William Bredberg, P.P. Waldenströms verksamhet till 1878 (Stockholm: Missionsförbundets Förlag, 1948).

58 Ragnar Askmark, Ämbetet i den svenska kyrkan (Lund: C.W.K. Gleerup, 1949).

59 Gunnar Wikmark, Kyrkobyggaren på Blasieholmen. Gustaf Emanuel Beskows liv och gärning (Stockholm: Natur och Kultur, 1950).

60 Karin Dovring, Striden kring Sions Sånger och närstående sångsamlinger I-II. Frekvensundersökningar (Lund: Gleerup, 1951).

61 Allan Sandewall, Separatismen i Övre Norrland 1820-1855 (Uppsala och Stockholm: Almqvist & Wiksell, 1952).

62 Henrik Gladh, Lars Vilhelm Henschen och religionsfrihetsfrågan till 1853 (Uppsala: Almqvist & Wiksell, 1953).

63 Martin Gidlund, Kyrka och Väckelse inom Härnösands Stift från 1840-talet till omkring 1880 (Uppsala: Almqvist & Wiksell, 1955).

64 Carl Henrik Martling, Nattvardskrisen i Karlstads stift under 1800-talets senare hälft, Bibliotheca Theologiae Practicae (Lund: Gleerup, 1958).

65 Hilding Pleijel et al., På stugmötenas tid (Stockholm: Fosterlands-Stiftelsen, 1958).

66 Erik Wallgren, Individen och samfundet. Bidrag till kännedomen om samfundstänkandet i Swensk Kyrkotidning 1855-1863 (Lund: C. W. K. Gleerup, 1959).

67 Nils Rodén, Hans Jacob Lundborg. En pil på Herrens båge (Klippan: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen, 1961).

68 Tore Furberg, Kyrka och Mission i Sverige 1868-1901 (Uppsala: Svenska Institutet för Missionsforskning, 1962).

69 Sven Gustafsson, Nyevangelismens kyrkokritik, Bibliotheca Theologiae Practicae 12 (Lund: Gleerup, 1962).

70 Per Erik Gustafsson, Hans Henrik von Essen och den nyevangeliska kolportörsverksamheten. Till frågan om högreståndsväckelsen och friförsamlingsrörelsen, Acta Universitatis Upsaliensis 5 (Stockholm: Svenska Missionsförbundet, 1963).

71 Bror Walan, Församlingstanken i Svenska Missionsförbundet. En studie i den nyevangeliska rörelsens sprängning och Svenska Missionsförbundets utveckling till o. 1890 (Stockholm: Gummesson, 1964).

72 Bengt Åberg, Individualitet och universalitet hos Waldemar Rudin. Jämte en teckning av hans kyrkohistoriska bakgrund (Lund: Verbum, 1968).

73 Sven-Åke Selander, “Den nya sången”. Den anglosachsiska väckelsesångens genombrott i Sverige, Bibliotheca Theologiae Practicae 28 (Lund: CWK Gleerup, 1973).

74 Sture Järpemo, Väckelse och kyrkans reform, Acta Universitatis Upsaliensis 30 (Uppsala, 1977).

75 Karl Axel Lundqvist, Organisation och bekännelse. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen och Svenska kyrkan 1890-1911 (Klippan: Svenska Kyrkohistoriska Föreningen, 1977).

76 Henry Wiklund, Predikant, pastor, präst. EFS samfundsproblematik 1940-1972. The Swedish Evangelical Mission Society and its denominational problem 1940-1972 (Uppsala: EFS, 1979).

77 Inger Selander, O hur saligt att få vandra. Motiv och symboler i den frikyrkliga sången (Stockholm: Gummesson, 1980).

78 Knut Kjellberg, Folkväckelse i Sverige under 1800-talet. Uppkomst och genombrott (Stockholm: Carlsson, 1994).

79 Torbjörn Larspers, Ledning av väckelserörelsen: den nyevangeliska rörelsens missionsföreningars relation till Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen 1840-ca 1890 tolkad ur ett regionalt perspektiv (upubliceret licentiatafhandling, Uppsala Universitet, 2003).

80 Stefan Gelfgren, Ett utvalt släkte. Väckelse och sekularisering – Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen 1856-1910 (Skellefteå: Artos & Norma, 2003).

81 Gunnar Hallingberg, Läsarna. 1800-talets folkväckelse och det moderna genombrottet (Stockholm: Atlantis, 2010).

82 Torbjörn Larspers, Konfessionalitet och medbestämmande: Evangeliska Fosterlands-Stiftelsens struktur och den nyevangeliska väckelserörelsens regionala nivå fram till 1922, Studia historico-ecclesiastica Upsaliensia 46 (Uppsala Universitet, 2015).

83 Daniel Lindmark, Puritanismen och lättsinnet (Umeå: Skrifter från forskningsprogrammet kulturgräns norr, 1997).

84 Daniel Lindmark (red.), Ingångar till norrländsk kyrkohistoria (Umeå: Skrifter från Luleå stiftshistoriska sällskap, 2010).

85 Egil Sjaastad, I samtale med Carl Fr. Wisløff (Oslo: Lunde, 1982).

86 Carl Fr.Wisløff, “Helliggjørelsen hos Rosenius”, Tidsskrift for Teologi og Kirke 17, nr. 3 (1946), 144–155.

87 Carl Fr.Wisløff, “Rosenius og læren om verdensrettferdiggjørelse”, i Fullfør din tjeneste! Artikler og taler (Oslo: Lunde, 1993), 119–130. Artiklen er oprindelig trykt i Fast Grunn 1, nr. 2 (1949), 96-104 .

88 C.O. Rosenius. Biografi, oversat af Knut Andersen. Originalen: Sven Lodin, C.O. Rosenius hans liv og gjerning (Bergen: Lunde, 1959).

89 Gunnar Prestegård, “Det rosenianske innslag i lekmannsforkynnelsen”, i På ordets grunn. Festskrift til professor dr.theol. Carl Fr. Wisløff, redigeret af Steinar Hunnestad et al. (Oslo: Luther, 1978), 150-159.

90 Carl Fr.Wisløff, “Arven efter Rosenius”, Budskabet 126, nr. 5 (1990), 131–137.

91 Carl Fr.Wisløff, “Rosenius som sjelesørger”, i Fullfør din tjeneste! Artikler og taler (Oslo: Lunde, 1993), 131–139. Artiklen har oprindelig været publiceret i Tidsskrift for Sjelesorg, 13, nr. 1 (1993), 34-41 .

92 Godvin Ousland, Vekkelsesretninger i norsk kirkeliv 1840-75. Hva de lærte og siktet på (Oslo: Luther, 1978).

93 Carl Fr.Wisløff, Norsk Kirkehistorie III (Oslo: Lutherstiftelsen, 1971).

94 Konrad Stormark, En for alle og alle i en. Blad fra nyevangelismens historie og teologi (Oslo: Luther, 1981).

95 Sverre H.Skilbreid, Helgelsens sanna hemlighet’, Carl Olof Rosenius’ helliggjørelsesforkynnelse (Upubliceret Masterafhandling, Lærerakademiet Bergen, 2010).

96 Egil Sjaastad, ”’Saliggjørelsens orden’ i roseniansk sjelesorg: En undersøkelse av Gudmund Vinskeis brevsjelesorg i Ungdom og Tiden 1972-1985”, Tidsskrift for praktisk teologi 30, nr. 1 (2013), 14-29.

97 Egil Sjaastad, ”Forsoningen i Lina Sandells sanger”, Tidsskrift for praktisk teologi 34, nr. 2 (2017).

98 Egil Sjaastad, ”Guds forsyn i Lina Sandells sanger”, Tidsskrift for Sjelesorg 38, nr. 1 (2018).

99 Helge Hildèn og S.O. Fredriksson (red.), Evangeliföreningen 1873-1973 (Vasa: Svenska Lutherska Evangeliföreningen, 1973).

100 Wolfgang Schmidt, Finlands Kyrka genom tiderna (Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelse, 1940).

101 Ingvar Dahlbacka, ”Rosenius och Finland” i Eriksson og Torbjörn Larspers (red.), Carl Olof Rosenius. Teolog, författare, själavårdare, 127-140.

102 Andeliga Sånger, dels samlade, dels bearbetale samt utgifna af Oscar Ahnfelt, Sjette Upplagan (Stockholm: Utgifwarens förlag, 1880).

103 Ingvar Dahlbacka, Den evangeliska rörelsen i svenska Österbotten 1845-1910 (Åbo Akademi, 1987), 43-46.

104 Martti Ruuth, “Fredrik Gabriel Hedberg och Carl Olof Rosenius” i Kyrkohistorisk Årsskrift, redigeret af Emanuel Linderholm, tjugusjunde årgangen 1927 (Uppsala, 1928), 97–132.

105 M. Roslin, “Anteckningar vid vistelsen i Stockholm; från den 28 Julii till den 14:de Augusti 1846” i Kyrkohistorisk Årsskrift, redigeret af Emanuel Linderholm, tjugunionde årgången 1929 (Uppsala och Stockholm, 1930), 309–333.

106 Fredrik Nielsen, “Bornholmer”, i Realencyklopädie für protestantische Theologie und Kirche, tredje oplag (Leipzig: J.C. Hinrichs’sche Buchhandlung, 1897), 326–329.

107 Stocks, “Bornholmer”, i Die Religion in Geschichte und Gegenwart, redigeret af Hermann Gunkel und Leopold Ischarnack, Zweite, völlig neubearbeite Auflage, Erster Band (Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck), 1927) i: Die Religion in Geschichte und Gegenwart, bind I, anden reviderede udgave, redigeret af Hermann Gunkel og Leopold Ischarnack (Tübingen, J.T.B. Mohr, 1927), 1202.

108 Stocks, “Bornholmer”, 1202.

109 Chr. L. Nielsen, “Hemmeligheder i Lov og Evangelium. Af Mag. C.O. Rosenius. Oversat af Chr. Møller. Kbhvn. 1868. Iversens Boghdl. Er Daabspagten Veien til Himlen eller er Christus Veien? Af Anti-diabolos. Kbhvn 1867. En Anmeldelse og nogle Bemærkninger”, Theologisk Tidsskrift, redigeret af Chr. H. Kalkar (Kjøbenhavn: G.E.C. Gad 1872), 663-687.

110 Martin Luther, Første Mosebog. Bind 1 kapitel 1-11,26 (København: Books on Demand GmbH, 2018), 5-135.

111 P.Madsen, “‘Bornholmerne’ eller den saakaldte Lutherske Missionsforening”, i Smaaskrifter til oplysning for kristne (København: Karl Schønberg, 1886), 3-17. Foredraget var første gang blevet publiceret i: Dansk Kirketidende 36, nr. 16 (1880), sp. 262-274.

112 P.G.Lindhardt, “Andet hovedafsnit. 1872-1901”, i Den Danske Kirkes Historie, bd. VII, redigeret af Hal Koch og Bjørn Kornerup (København: Gyldendal, Nordisk, 1958), 275.

113 H.G. Saabye, “Møllerianerne”, i Om Sekterne i Danmark med særligt Hensyn til deres Afvigelser i Læren fra den evangelisk-lutherske Kirke (København: Andr. Schous, 1884), 227-279.

114 Saabye, Møllerianerne, 235.

115 L. Koch, Fra Grundtvigianismens og Den Indre Missions Tid 1848-1898. (København: G.E.C. Gad, 1898).

116 Koch, Grundtvigianismens, 287.

117 Koch, Grundtvigianismens, 289-290.

118 Koch, Grundtvigianismens, 290.

119 Kirke-Leksikon for Norden I-IV, redigeret af Fredrik Nielsen et al., (Aarhus-København: Jydsk Forlags-Forretning et al., 1900-1929).

120 Michael Neiiendam, “Luthersk missionsforening − missionerende lægmandsforening indenfor folkekirken”, i Frikirker og Sekter, 4. omarbejdede udgave (København: G.E.C. Gad, 1958), 318-332.

121 P. Verner Hansen, Født på ny. Om Carl Olof Rosenius (Århus: Okay-bog, 1987).

122 Hansen, Født på ny, 10.

123 Hansen, Født på ny, 10.

124 Jens Bruun Kofoed, C.O. Rosenius specielt med henblik på eskatologien (Upubliceret emneopgave, 1988).

125 Thorkil Lundberg, Rosenius’ syn på helliggørelsen (Upubliceret emneopgave 1989).

126 Finn Rønn Pedersen, C.O. Rosenius og læren om universel retfærdiggørelse − lærte C.O. Rosenius verdens-retfærdiggørelse? (København: Nemalah 3-4, 1990).

127 Elith Olesen, De frigjorte og trællefolket. Amerikansk-engelsk indflydelse på dansk kirkeliv omkring år 1900 (Frederiksberg: Anis, 1996).

128 Rune Söderlund, “Svensk evangelisk väckelse på Bornholm”, i Bornholmske Samlinger III:14 (Rønne, 2000), 143–154.

129 Mikkel Vigilius, Kirke i kirken. Luthersk vækkelses-kristendom − fra kirkelig bevægelse over organisation til kirkeligt opbrud. Ph.d-afhandling bearbejdet udgave (Hillerød:LogosMedia, 2005).

130 Finn Aa. Rønne, “Brydninger mellem pietistisk og herrnhutisk vækkelseskultur, belyst ud fra C.O. Rosenius’ syn på læren om universel retfærdiggørelse”, i Pietistisk och herrnhutisk väckelsekultur i Norden, redigeret af Sixten Ekstrand (Åbo, 2006), 42–51.

131 Flemming Kofod-Svendsen, “Bibliografi over Rosenius’ skrifter udgivet på dansk” i Kirkehistoriske Samlinger redigeret af Carsten Bach-Nielsen, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jens Rasmussen (København: Selskabet for Danmarks kirkehistorie, 2014), 49-100.

132 Flemming Kofod-Svendsen, “Luthersk Missions forhistorie, stiftelse og vækst”, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 43. årg., nr. 01 (2016), 55–78.

133 Flemming Kofod-Svendsen, “Kritik af Luthersk Mission efter stiftelsen”, i Kirkehistoriske Samlinger redigeret af Carsten Bach-Nielsen, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jens Rasmussen (København: Selskabet for Danmarks kirkehistorie, 2016), 163-182.

134 Flemming Kofod-Svendsen, “Carl Olof Rosenius’ teologi med særligt henblik på hans kirkesyn”, Dansk Teologisk Tidsskrift 79. årg., nr. 1 (2016), 22–40.

135 Flemming Kofod-Svendsen, “Rosenius’ teologi med særligt henblik på hans syn på helliggørelse”, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 43. årg., nr. 03 (2016), 229–246.

136 Flemming Kofod-Svendsen, “Rosenius som bruger og formidler af Luther”, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 44. årg., nr. 03 (2017), 249–269.

137 Flemming Kofod-Svendsen, ”Kristendomsforståelsen hos de indvandrede hollænderes efterkommere” i: Museum Amagers Forskningsantologi, redigeret af Søren Mentz (Amager 2018), 104-149.

138 Flemming Kofod-Svendsen, ”Ahnfelts Sangbog”, Hymnologi, Nordisk tidsskrift 47. årgang, nr. 3-4 (2018), 99-149; Rosenius websida: https://www.co-rosenius.se/rosenius-teologi/

139 Finn Aa. Ronne, ” Nyevangelismen set med danske øjne”, Dansk Teologisk Tidsskrift 81. årg., nr. 4 (2018), 300-318.

140 Flemming Kofod-Svendsen, ”Nyevangelismens komme til Danmark”, Kyrkohistorisk Årsskrift 2019, redigeret af Anders Jarlert, udgivet af Svenska kyrkohistoriska föreningen, 129-151.

141 Lars Brixen, cand.scient., HD (red.), Rosenius i Danmark − en antologi om den rosenianske vækkelse i Danmark (Rønne: ELM, 2020).

142 Tidl. sognepræst, ph.d.

143 Friskoleleder, Brændstrup.

144 Tidl. sognepræst i Burkal.

145 Dr. theol., professor i kirkehistorie ved Fjellhaug International University College og Menighedsfakultet i Aarhus.

146 Dr. theol., professor i kirkehistorie ved Fjellhaug International University College og Dansk Bibel-Institut i København.

147 Vendela Emanuelsson, Carl Olof Rosenius och hans livsverk. Ett hundraårsminne (Uppsala: Lindblad, 1916); Rosenius websida: https://www.co-rosenius.se/rosenius-teologi/

148 Edv. Johnsson, ”Ett hundraårsminne” i Bibeltrogna Vänners Julkalender, redigeret af Axel B. Svensson (Stockholm: BV, 1916), 83-88; Rosenius websida:

ROSENIUS TEOLOGI OCH SJÄLAVÅRD (artiklar)

149 Karl Linge, Carl Olof Rosenius. Sveriges främste lekmannapredikant (Uppsala: J.A. Lindblad, 1956); Rosenius websida: https://www.co-rosenius.se/rosenius-liv-och-garning/

150 Lechard Johannesson (red.), Rosenius . En antologi (EFS); Rosenius websida: https://www.co-rosenius.se/sanger-av-rosenius/ahnfeldts-sangbok/

151 Sverre Norborg, Den levande Rosenius, Oversatt av Lennart Linder från författarens norska originalmanuskript (Hässleholm: EFS, 1966).

152 Folke Elowson, ”Den levande Rosenius” i Bibeltrogna Vänners Julkalender redigeret af Sigurd Stark (Stockholm: BV, 1968).

153 Josef Imberg, ”Rätt lära om dopet enligt C.O. Rosenius’ framställning” i Bibeltrogna Vänners Julkalender redigeret af Sigurd Stark(Stockholm: BV, 1969).

154 Josef Imberg, ”Rätt lära om Nattvarden enligt C.O. Rosenius’ framställning” i Bibeltrogna Vänners Julkalender redigeret af Sigurd Stark (Stockholm: BV, 1970).

155 Seth Erlandsson, Rosenius och kyrkofrågan (Stencileret skrift, 1974).

156 Jf. Vigilius, Kirke i kirken. Luthersk vækkelses-kristendom – fra kirkelig bevægelse over organisation til kirkeligt opbrud, 127, 295-312.

157 Christer Andersson, Carl Olof Rosenius vid Guds hjärta − en lekmannapredikants liv och gärning (Örkelljunga: BV, 2008).

158 Föreningen Trosblick, Rättfärdiggörelsen i Kristus, utläggningar av Carl Olof Rosenius (1816-1868) (Vännäsby: Föreningen Trosblick, 2012).

159 Stiftelsens styrelse, Evang. Fosterlands-Stiftelsens 50-åriga verksamhet 1856-1906. En Minnesskrift (Stockholm: EFS, 1906).

160 B. Wadström, Några blad ur Evang. Fosterlands-Stiftelsens Historia (Stockholm: Axel Wallen & C:o, 1909.

161 Nils Hylander, Morgonljus. Femtioårigt missionsarbete på natthöljd jord. 1865-1916 (Stockholm: EFS, 1917).

162 Eskil Levander (red.), Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen genom 75 år I-II (Stockholm: EFS, 1931).

163 William Bredberg og Oscar Lövgren (red.), Genom Guds Nåd. Svenska Missionsförbundet under 75 år (Stockholm: Missionsförbundet, 1953).

164 Allan Hofgren, Med Gud och hans vänskap. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen genom 100 år. En bokfilm (Stockholm: EFS, 1956).

165 Sällskapets Styrelse, Missionssällskapet Bibeltrogna Vänners historia 1911-1961 (Stockholm: BV, 1961).

166 Torsten Wiberg, red., utgiven på Styrelsens uppdrag. EFS på 70-talet. Problem och lösningar (Stockholm: EFS, 1970).

167 Bibeltrogna Vänners styrelse, Guds ord och löfte skall bestå. Jubilæumsskrift vid Missionssällskapet Bibeltrogna Vänners 75-årsjubilæum (Stockholm: BV, 1986).

168 Allan Hofgren, EFS rötter eller De trodde och vågade (Uppsala: EFS, 1988).

169 Inger Hägg et al., I detta tecken. Evangeliska Fosterlands-Stiftelsen 150 år (Stockholm: EFS, 2006).

170 Rune Imberg, A door opened by the Lord. The history of the Evangelical Lutheran Church in Kenya (Örkelljunga, Göteborg: BV og Församlingsförlaget, 2008).

171 Rune Imberg, Arthur Einarsson og Tord Gunnarsson (red.), I Jesu spår. Evangelisk Luthersk Mission − Bibeltrogna Vänner 1911-2011 (Stockholm: BV, 2011).

172 Klas Lundström og LarsOlav Eriksson (red.), Det stora uppdraget, EFS mission 1866-2016 (Klippan: EFS läser, 2016).

173  Joh. Thysell (red.), Kristianstads Traktatsällskaps 50-åriga verksamhet 1855-1905 (Kristianstad: Kristianstads Traktatsällskap, 1904).

174 Föreningens Vänner, Västra Skånes Missionsförening 1856-1906. Minnesblad (Helsingborg, 1906).

175 Styrelsens kommitterade, Strödda drag ur N.Ö. Skånes Missionsförenings historia 1858-1908 (Kristianstad, 1908).

176 Hessleholms Missionsförening, Minnesblad över Hessleholms Missionsförening (Hessleholm, 1909).

177 Styrelsens kommitterade, Några blad ur Sunnerbo Härads Missionsförenings historia 1859-1909 (Hessleholm, 1910).

178 Alfr.Engström, Minnesblad ur Östra Smålands Missionsförenings historia 1863-1913 (Norrköping, 1913).

179 Anders Åberg (red.), Västra Skånes Missionsförening. Minnesteckning till sjuttiofemårshögtiden 1931 (Klippan, 1931).

180 Styrelsen, Hässleholms Missionsförening 1860-1935. Några erinringar med anledning av sjuttiofemårsdagen (Hässleholm, 1934).

181 K. K-n (red.), Genom 25 år. Några Minnesblad med anledning av Östra Smålands Missionsförenings 75-årsjubilæum 1938 (Norrköping: Barntidningen Senapskornet, 1938).

182 Styrelsen, Nordöstra Skånes Missionsförening. Några minnesanteckningar till Hundraårshögtiden 1958 (Hässleholm, 1958).

183 Styrelsens Kommitterade, Strödda drag ur Hässleholms Missionsförenings 100-åriga verksamhet 1860-1960 (Hässleholm, 1959).

184 Kommitterade, Östra Smålands Missionsförening genom ett sekel (Hultsfred: Östra Smålands Missionsförening, 1963).

185 Tillbakablickar, Hästveda Lutherska Missionsförening 100 år (Broby, 1978)

186 Styrelsens arbetsutskott, Nordöstra Skånes Missionsförening 1858-1983. Några minnesanteckningar vid 125-årsjubiléet 1983 (Knislinge: Nordöstra Skånes Missionsförening, 1983).

187 Lennart Axelsson (red.), Hässleholms Lutherska Missionsförenings 125-åriga verksamhet 1860-1984 (Hässleholm: Hässleholms Lutherska Missionsförenings styrelse, 1984).

188 Sven Lodin (red.), Boken om De Ungas Förbund (Stockholm: EFS, 1938)

189 Kommitterade, Utanför lägret. Ungdomsföreningen “Våra Vänner” Lund genom 25 år (Stockholm: BV, 1942).

190 Aterblick, Broby Kristliga Ungdomsförening 1901-1951 (Hässleholm, 1951)

191 Styrelsen, Kristliga Ungdomsförbundet i Sydsverige under 50 år 1905-1955 (Hässleholm, 1955).

192 Kommittérade, Såsom om dagen (Lund, 1967).

193 Rune Gustavsson, Mikael Hector, Christina Nilsson og Cia Andersson (red.), Jesusglädje, Bibeltillit, Missionsiver 1905-2005. En levande historieskildring av Kristna Ungdomsförbundet i Sydsverige (Kristianstad: BV, 2005).

194 Nils Rodén, Johannelunds Missionsinstitut genom 75 år. Jubileumsskrift 1863-1938 (Stockholm: EFS, 1938)

195 Allan Hofgren (red.), Johannelunds Teologiska Institut 1863-1963 (Klippan: EFS, 1963).

196 Ivan Hellström, Johannelund 125 år (Uppsala: EFS, 1987).

197 LarsOlav Eriksson & Torbjörn Larspers, Johannelund 1862 150 år 2012 (Uppsala: Johannelunds teologiska högskola, 2012).

198 Amy Moberg og Lina Sandell, Tegning af Carl Olof Rosenii Liv og Virksomhed, tilegnet hans Venner, oversat af Chr. Dick (Stockholm: Trykt hos A.L. Norman, 1869).

199 Amy Moberg og Lina Sandell, Husandagtsbog. Betragtninger for hver Dag i Aaret af C.O. Rosenius, oversat og udgivet på norsk af Chr. Dick (Bergen: Forlagt af F. Beyer, 1876).

200 A.L. og Chr. Dick, “Aandelige Sange, dels samlede, dels bearbeidede samt udgivne af Oscar Ahnfelt” (Christiania 1876).

201 C.O. Rosenius. Manden og målet, Originalen: Teckning af Carl Olof Rosenius lif och werksamhet, oversat af Gerhard Albertsen, (Oslo: Indremisjonsforlaget, 1949).

202 Sverre Norborg, C.O. Rosenius − Nordens evangelist. (Oslo: Lunde, 1975).

203 Erik Kjebekk, Dei bar fram visjonen. Pionerar i Norsk Luthersk Misjonssamband (Oslo: Multi Kommunikasjon, 2016).

204 Hovedstyret, Det Norske Lutherske Kinamisjonsforbund gjennom 50 år. Bind I (Oslo: DNLK, 1941).

205 Alfred Hagnor et al. (red.), Håndbok for Indremisjonsarbeidet (Oslo: Det Norske Lutherske Indremisjonsselskap, 1947).

206 Bernhard Eide, S. Anker-Goli og A. Ellingsgård (red.), Det Vestlandske Indremisjonsforbund gjennom 50 år (Bergen: Det Vestlandske Indremisjonsforbund, 1948).

207 Olav Uglem, Ivar Grimsmo og Arne Aambø (red.), I Herrens tjeneste. Misjonssambandet i Norge (Oslo: Lunde, 1966).

208 Ola Rudvin, Indremisjonsselskapets historie, Den Norske Lutherstiftelse 1868-1891, bind I (Oslo: Lutherstiftelsen, 1967).

209 Finn Wiig Sjursen, Indremisjon i en ny tid. Det Vestlandske Indremisjonsforbund 1898-1948-1973 (Bergen: Det Vestlandske Indremisjonsforbund, 1973).

210 Hovedstyret, Veien fram. Grunnsyn og arbejdsmåter i Norsk Luthersk Misjonssamband (Oslo: Lunde, 1977).

211 Erik Kjebekk, Verden for Kristus. Norsk Luthersk Misjonssamband 1891-1991. Heimearbeidet (Oslo: Lunde, 1991).

212 Johannes Kleppa og Paul Odland, Ordets folk. Det Vestlandske Indremisjonsforbund 1898-1998 (Bergen: Sambåndet, 1998).

213 Lars Gaute Jøssang, Aks i vind. Misjonssambandet i by og bygd i Rogaland 1900-2000 (Stavanger: Stavanger krins av Norsk Luthersk Misjonssamband, 2001).

214 Erik Kjebekk, De gode ordene. Lunde Forlag 1905-2005 (Oslo: Lunde, 2004).

215 Chr. L.Nielsen, Om den nye saakaldte “evangeliske” Forkyndelse (København: Fr. Bertelsen, 1870).

216 Nielsen, Om den nye saakaldte “evangeliske”, 4.

217 Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme, Et Gjenmæle i Anledning af Pastor Nielsens Angreb paa den Sag, som han kalder en “ny Forkyndelse” (Rønne: I Kommission i Iversens Boghandel, 1870).

218 SamuelRoswall, En banebryder. En bog om Chr. Møller − Luthersk Missionsforenings første leder − og den historie han blev en del af (Viborg: Dansk Luthersk Forlag, 1985), 122.

219 Med den bemærkning hentydede Møller til dem, der efter Møllers vurdering havde givet en usaglig fremstilling og vurdering af Luthersk Missionsforening siden foreningens stiftelse i 1868.

220 Baron Rappe var aktivt med i den rosenianske vækkelse, hvor han bl.a. var villig til at finansiere økonomisk krævende projekter, se: Nils Rodén: Hans Jacob Lundborg, Stockholm, 1961, 83.88.116-119.

221 E.M. Rappe, Carl Olof Rosenius. En levnedstegning (Kolding, 1883).

222 Rappe, Carl Olof Rosenius, 5.

223 Rappe, Carl Olof Rosenius, 9.

224 G.D. Dresler: Lidt om ”Luthersk Missionsforening”, ogsaa kaldet ”Møllerianerne” (København: Emil Flensborg 1885), V.

225 Dresler, Lidt om “Luthersk Missionsforening”, 5.

226 Asschenfeldt-Hansen, C., Kirkehistoriske Smaaskrifter nr. 25-29 (København: Karl Schønberg, 1892). Småskrift nr. 28 hed Sektbevægelser i Nutiden, hvor et af kapitlerne havde overskriften Møllerianerne eller Bornholmerne. I 1902 genudgav Asschenfeldt-Hansen småskrift nr. 28 Sektbevægelser i Nutiden, som han genoptrykte i sin Kirkehistorie for Menigheden.

227 Asschenfeldt-Hansen, C. ”Møllerianerne eller Bornholmerne” i Kirkehistorie for Menigheden II, 492-508 (Forlag og udgivelsesår er ikke nævnt). Ifølge Statsbiblioteket udkom 2. bind i 1908.

228 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 492.

229 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 495.

230 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 495.

231 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 498.

232 Dresler, Lidt om “Luthersk Missionsforening”, 5.

233 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 500.

234 Luthersk Missionsforening, Et gjenmæle, 17.

235 Nielsen, Om den nye saakaldte “evangeliske” Forkyndelse, 7-8.

236 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 500.

237 Allerede professor P. Madsen havde i sit foredrag i 1879 om Den saakaldte lutherske Missionsforening gjort opmærksom på, at Chr. Møller i 1869 havde udtalt sig uklart om Guds vrede før striden med Waldenström om hans subjektive forsoningslære.

238 Chr. Møller, Lektor Waldenströms Försoningslära, (1873); Chr. Møller, Antingen − Eller. En röst till det svenska Zion med anledning af striden om Gud, Christus och försoningen (Malmö: C.A. Andersson & C:s Boktr., 1876).

239 Asschenfeldt-Hansen, “Møllerianerne eller Bornholmerne”, 506.

240 Bornholmerne eller den lutherske Missionsforening, oversat af WaldemarGrunnet (København, 1899).

241 Niels Pedersen Grunnet, ”Om Luthersk Missionsforening”, i Evangelisk Luthersk Maanedsskrift 8, nr. 9 (1886), 145-158.

242 Grunnet, ”Om Luthersk Missionsforening”, Evangelisk Luthersk Maanedsskrift 8, nr. 10-12 (1886).

243 Grunnet, ”Om Luthersk Missionsforening”, Evangelisk Luthersk Maanedsskrift 8, nr.12 (1886), 203.

244 Amy Moberg og Lina Sandell, Tegning af Carl Olof Rosenii Liv og Virksomhed, tilegnet hans Venner, oversat af Chr. Dick. Et genoptryk af Chr. Dicks norske oversættelse med nogle enkelte rettelser af norske udtryk (Skjern: Evangelisk luthersk Missionsforening, 1905).

245 Luthersk Missionsforening, Vort Svar paa Asschenfelt Hansens Angreb paa Luthersk Missionsforening i “Kirkehistorie for Menigheden” (Rønne: P. Møllers Bogtrykkeri, 1911).

246 Luthersk Missionsforening, Vort Svar, 53.

247 H. Martensen-Larsen, Tvivl og Tro. Oplevelser og erfaringer, de søgende tilegnet (København: J. Frimodt, 1909).

248 Sverre Norborg, C.O. Rosenius og hans budskab, oversat af Finn Bech fra originalens titel, C.O. Rosenius − Nordens evangelist (Viborg: Dansk Luthersk Forlag, 1975).

249 N.O. Rasmussen ændrede 22.12.1980 navn til N.O. Rasmussen Vigilius.

250 N.O. Rasmussen, C.O. Rosenius Guds udvalgte redskab (Holbæk: Evangelisk luthersk Missionsforening, 1979).

251 Poul Langagergaard, Hvad siger Rosenius? Skriftstedregister til C.O. Rosenius: Samlede skrifter (Dansk Luthersk Forlag, Årstal: Ikke oplyst).

252 Roswall, En banebryder. En bog om Chr. Møller – Luthersk Missionsforenings første leder – og den historie han blev en del af.

253 Kai Kjær-Hansen, Også blandt os kan forskellige meninger opstå (Århus: Menighedsfakultetets Studenterblad, 1985).

254 Ebbe Kaas, Forbindelse med Skåne. To artikler om den rosenianske vækkelse i årene 1850-1900 (Brændstrup: Timekær, 2013).

255 M. Svaabeck, A. Rønne og C. Vestergaard (red.), Luthersk Missionsforening 1868-1918. Mindeblade skrevet af nogle af foreningens venner, (Rønne: Luthersk Missionsforening, 1922).

256 Frits Larsen (red.), Luthersk Missionsforening gennem 75 aar 1868-1943 (København: Luthersk Missionsforening, 1943).

257 Frode Thorngreen (red.), På Ordets grund. Luthersk Missionsforening 1868-1968 (Hillerød: Dansk Luthersk Forlag, 1968).

258 Anders Storgaard-Andersen, Peder Mikkelsen og Paul Otto Kjøller (red.),Med Gud og hans venskab. Bogen om Evangelisk luthersk Missionsforening 100 års virksomhed i Danmark (Rønne: ELM, 1992).

259 Claus L. Munk, og Birger Pedersen (red.), Arvesølv. Til besindelse for LM’s venner og andre interesserede (Viborg: Dansk Luthersk Forlag, 1993).

260 Peder Østergård Jensen og Lars Brixen (red), Særudgave 2017 af Evangelisk Luthersk Missionsforening blad: ”Liv i Troen”.

261 Peder Toft, Hakon Christensen og Leif Bach Kofoed (red.), Alle tiders mission. Luthersk Mission gennem 150 år (Hillerød: Luthersk Mission, 2018).

262 Johs. Kofoed (red.), Mindeskrift for Evangelisk luthersk Missionsforenings virksomhed i Jylland 1891-1941 (Skjern: Evangelisk luthersk Missionsforening, 1941).

263 Evangelisk-Luthersk Missionsforening paa Bornholm, Mindeskrift for Evangelisk-Luthersk Missionsforening paa Bornholm (Rønne: Evangelisk-Luthersk Missionsforening paa Bornholm, 1942).

264 Ebbe Kaas (red.), Luthersk Missionsforening i Tarm gennem 100 år (Tarm: Luthersk Missionsforening Tarm, 1985).

265 Bodil Kronborg, Søren Jensen og Poul Erik Pedersen (red.), – og noget faldt i god jord! Bogen om Luthersk Missionsforening i Vestjylland (Skjern: Luthersk Missionsforening i Vestjylland, 1986).

266 Edith Bæk Carlsen, Hans Peter Nielsen og Gunnar Larsen (red.), Gilleje LM 100 år 1886-1986 (Gilleleje: Miniprint ApS, 1986).

267 Samuel Roswall (red.), LM Hillerød 100 år (Esbjerg, 1989).

268 Hans Peter Mogensen et al. (red.), …. slægt efter slægt. Bogen om Luthersk Missionsforening i Sønderjylland (Hillerød: Dansk Luthersk Forlag, 1993).

269 Birger Pedersen, Bornholmerne. De satte præg på Luthersk Missions første 150 år (Fredericia: LogosMedia, 2018).

270 Ernst A. Jacobsen (red.), Særnummer af Luthersk Missionsforenings Højskole, udgivet af L.M.H.’s elevforening, 1960.

271 K.P. Korsholm (red.), Båndet 50, nr. 4 (1973).

272 Jørgen Klarup et al. (red.), Jubilæumsskrift (Løgumkloster: Luthersk Missionsforenings Efterskole, 1976).

273 Louis Blauenfeldt, Den Indre Missions Historie. Et Festskrift i anledning af ”Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark”s 50 aars jubilæum (København: Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark, 1912), 129-130.

274 Paul Holt, Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark gennem 100 år. 1861-1961 (København: Lohse, 1961), 96, 197, 406, 552, 708.

275 Kurt Ettrup Larsen, En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011 (Fredericia: Lohse 2011), 78, 128.

276 William Bredberg, og Oscar Lövgren (red.), Genom Guds Nåd. Svenska Missionsförbundet under 75 år, 20.

277 Egil Sjaastad, ”Rosenius i Norge” i Carl Olof Rosenius Teolog, författare, själavårdare, 158-182.

278 Finn Aa. Rønne, ”Rosenius og Danmark” i Carl Olof Rosenius Teolog, författare, själavårdare, 141-157; Kurt Larsen, ”Nyevangelisk indflydelse i Indre Mission og nærtstående foreninger i dansk kirkeliv ca. 1830-1960” i Rosenius i Danmark − en antologi om den rosenianske vækkelse i Danmark redigeret af Lars Brixen.